Uddannelse

Det kan ikke blive ved...

Fortsætter vi status quo, så sænker vi aldrig CO2-udslippet. CO2-kvotesystemet er den største blokering for det CO2-neutrale samfund.

Vejen mod CO2-neutralitet er et sammensat problem, der eksisterer, ikke en nem, enkel løsning. Det kræver en stor reform af vores afgiftssystemer. Det er nødvendigt at gøre forbruget tydeligt i alle led for at kunne bryde vores afhængighed af de fossile brændstoffer. Vores tankesæt forføres af nemme quick fix-løsninger, eks-brint og biobrændstoffer. Brint og bio-brændstoffer har desværre vist sig som ¿ikke-løsninger¿, der fører os væk fra de rigtige løsninger. Brints energiomkostning ved elektrolyse gør brint økonomisk urentabel. Biobrændstoffer løser ikke klimaproblemet. Deres energiomkostning øger CO2-udslippet. Løsningen på klima/energi problemet skal aldrig kollidere med vores fødevareproduktion. Det er etisk forkert. Det skaber kun nye problemer, der ikke var før. For at løse problemet er det nødvendigt at forandre og reformere samfundets afgiftssystem. Staten modtager alle sine CO2-kvoter gratis. De kvoter giver staten gratis til industrien og energiproducenterne. De handler frit de ubrugte kvoter, der opstår ved brug af vedvarende energi og energibesparelser. Dette system straffer dem, der aktivt spare på energien, Det giver CO2-fråserne en urimelig konkurrencefordel. Uanset hvor dygtig man sparee på energien forbliver CO2-udslippet status quo. Det er grotesk at betale CO2-afgift af CO2-neutral energi. Vend det rundt, forær borgernes CO2-kvoterne væk. Uden retfærdig, økonomisk kompensation. Sælg kvoterne til den normale markedspris, der stiger med f.eks. fem pct. om året. Det er sundt, at vi borgere tvinges til at bryde vores fossilt logiske dogmer. Brug indtægterne til at støtte nye, CO2-neutrale løsninger. Annullér ubrugte CO2-kvoter. kun dette giver reelle CO2-besparelser. gøres dette konsekvent, da vil vælgerne både forstå og acceptere de nye vilkår, der må og skal gøres noget. Status quo er useriøst pg unfair for fremtidens genrationer. Teknologirådet har med seriøse rapporter dokumenteret, at det koster max 300 kr. pr. dansker pr. år at sænke vores CO2-udslip med 50 pct. før år 2025. Opkræver staten samme pris for kvoterne, som staten kræver i CO2-afgift pr. tons CO2, kan samfundet bruge momsmodellen til at afregne og afskrive CO2-afgifterne. Al køb og salg af vare- og tjenesteydelser, hvor der inkluderer CO2-kvoten og afgiften, afskrives som en variabel moms efter det faktuelle CO2-udslip. Regningen sendes automatisk videre til kunderne. Der afregnes kun efter faktuelt CO2-udslip. Det eneste, det kræver, er en lov der kræver oplysning om CO2-udslippet i alle led. Og fastlægning af prisen pr. tons og gram CO2, der udledes. Nu kan de vare og ydelse, der er produceret CO2-neutrale, sælges CO2-afgiftsfrie. Når CO2- udslippet/afgiften er tydeligt i alle led, så er det at udregne en faktuel CO2-afgift for vare og tjenesteydelser. Ikke mere bøvlet end et nuværende momsregnskab. Det belønner de dygtige, når samfundet giver en økonomisk fordel til de producenter, der er gode til at spare co2, har fair konkurrencefordel, deres produkts CO2-afgift er mindre. Set i foehold til de konkurrerende, som fortsætter CO2-status quo. Kan en importeret vares CO2-forbrug ikke dokumenteres eller fastsættes, fastsættes afgiften efter en retfærdig vurdering af CO2-omkostning. Ikke løsninger som eks-brint biobrændstoffer forkastes automatisk som urentable. CO2-momsen har et formål, den skal overflødiggøre sig selv i fremtiden. Brug det bedste fra markedsøkonomien til at løse dette komplekse problem. Det er nødvendigt at acceptere en lille styring af markedet i form af en variabel CO2-kvote/afgift (CO2-moms) for retfærdigt at belønne den dygtige CO2-sparer med en bedre konkurrenceevne.