Læger

Det kan koste dig penge at se beskeder fra din læge

Prøvesvar og receptfornyelser koster når der er gået en uge

Du kan nemt komme til at betale ekstra for at se svarene fra din læge en ekstra gang. Arkivfoto

Du kan nemt komme til at betale ekstra for at se svarene fra din læge en ekstra gang. Arkivfoto

KØBENHAVN:Fire ud af ti praktiserende læger i Danmark bruger sundhedsplatformen Cure4you til at kommunikere med deres patienter om mindre sager som for eksempel receptfornyelser og svar på blodprøver. Men vil du gemme svarene, så du kan læse dem senere, eller skal du have fornyet recepten igen, så kan det hurtigt koste dig penge, skriver metroXpress.

Firmaet Cure4you kræver nemlig betaling fra patienterne, hvis man vil se sine beskeder fra lægen efter mere end syv dage.

Lave karakterer

På platformen Trustpilot.dk, hvor brugerne anmelder alt fra restauranter til håndværkere, ytrer flere personer deres utilfredshed.

- Jeg synes, det er fuldstædig uacceptabelt, at man skal betale for at få adgang til elementære informationer. Hvad blev der af sundhed for hele befolkningen, spørger for eksempel brugeren Camilla Højberg Raaby.

Cure4you scorer generelt meget lave karakterer på Trustpilot.dk, men det er ikke noget, der får direktør Henrik Gundsø til at genoverveje sin gebyrstrategi.

- Brugerne har syv dage til at finde ud af, hvad de vil gøre med beskeden fra lægen, ellers skal de betale for at kunne se den. hvis man mister sit kørekort, skal man også betale for et nyt, siger han til metroXpress.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst