Dyr

Det kattens liv

asdfhdasfh

asdfhdasfh

Sanser fortsat Syn: killingen fødes med sammenklistrede øjenlåg, de åbnes normalt ved 1-2 ugers alderen. Men killingens syn er først fuldt udviklet ved 3-4 mdr. alderen. Formen og positionen af øjnene gør, at katten har et bredt synsfelt. Katte kan ikke se hele farveskalaen, men det ser ud til, at især gul/grøn og blå farver kan opfattes. Kattens syn kan ikke indstilles helt så skarpt som vores, til gengæld opfattes selv en minimal bevægelse straks. Katte har på deres nethinde et reflekterende lag, som bevirker, at selv små mængder lys kan opfattes af øjet. Generelt siger vi, at katte kan se i mørke. Kattens syn kræver kun en 1/6 af det lys, vores øjne kræver for at se om aftenen og natten. Katten kan justere den lysstyrke, der kommer ind i øjet ved at åbne pupillerne fra en lige smal sort streg i fuldt dagslys til store runde åbne pupiller i nattelys. Dem ser vi tit, når bilens lyskegle rammer kattens øjne i vejkanten. Katten syn er optimalt i aftenskumringen, hvor dens byttedyr (musen) også er mest aktiv – Naturen er nu smart fundet på. Mangel på proteinet Taurin (f.eks. ved lang tids fodring med hundefoder) kan medføre skader på nethinden (retina), og kan i værste ukorrigerede tilfælde føre til total blindhed. Lugtesans: Killingens lugtesans bliver taget i brug allerede lige efter fødslen, hvor den lugter sig frem til mælkekirtlerne. Kattens lugtesans er veludviklet i forhold til menneskets, men langt fra den højtudviklede lugtesans, vi ser hos hunden. Hørelse: Den lille killing er født med lukkede øregange, som åbnes ved 1-2 ugers alderen. Selve hørelsen er meget bedre end vores, især i det højfrekvente område. Vi ser med jævne mellemrum killinger/ungkatte med øremider. Men det er (modsat hund!) yderst sjældent, at voksne katte har øregangsinfektioner. F.eks. kan polypper i svælg og mellemøre være årsag til tilbagevendende øregangsinfektioner eller bilyde/snorken fra svælget. Fordøjelsessystemet At beskrive alle de sygdomme, som kan angribe den voksne kat vil føre for vidt. Men i forhold til hunden har katten især forskelle i fordøjelsessystemet: mavesæk, tarm, lever og bugspytkirtel. Leveren optager og omdanner næringsstofferne optaget fra tarmslimhinden. Bag på leveren sidder galdeblæren, den opbevarer og udskiller galdestoffer. Tæt på lever, galdeblære og mavesæk ligger bugspytkirtlen som udskiller forskellige enzymer, der medvirker til nedbrydning af næringsstofferne i tarmen. Hos kat er udførselsgangene fra galdeblære og bugspytkirtel til tarmvæggen forenet i én kanal og relativ kort, derved er risikoen for at en infektion spredes fra tarmen til lever, galdeblære og bugspytkirtel på samme tid, større end for andre dyrearter. Katte har endvidere en helt speciel nedbrydning i deres lever. De mangler specielle enzymer, så de bl.a. har svært ved at nedbryde bestemte typer medicin og ”giftstoffer”. Kattens specielle leveropbygning og omsætning gør også, at katten ikke kan omsætte store mængder fedt uden, at der er protein til stede. Katte der sulter, enten fordi de er påvirket af anden sygdom, stress eller foderskifte, ophober hurtigt affaldsstoffer i levervævet fra nedbrydning af deres eget fedt. Infektion/fedtophobning i leveren kan medføre, at katten har kvalme og derved spiser endnu mindre. Et anerkendt syndrom hos kat som kaldes ”felin hepatisk lipidosis” eller fedtlever hos kat. Den eneste måde, katten kan blive rask på, er ved at spise proteinholdig kost, så fedtaffaldsstofferne kan kobles på proteinstoffer og ”bæres” ud af leveren igen. En kat med ”Felin hepatisk lipidosis” vil dø af sygdommen, hvis man ikke går ind og tvangsfodrer den. Derfor siger vi populært, at katte ikke må sulte i mere end 3-5 dg, i så fald så skal de undersøges og behandles hos dyrlægen. Kattens mavesæk er meget lille i forhold til kattens størrelse. Derfor tolerer katten bedst mange små måltider i løbet af dagen. Killingen udvikler indenfor de første 6 mdr. sine mad præferencer, som ofte holder resten af livet. Hjerte/kredsløb Katten har en puls på ca. 120, men den kan sagtens fordobles ved angst eller stress. Hvis katten får hjerteproblemer, ses de som en fortykkelse af hjertevæggen. Sjældent er hoste et symptom på hjerteproblem, modsat hvad vi ser hos hundene. Nogle katte kan også udvikle forhøjet blodtryk, så blodtryksmåling hos dyrlægen kan være nødvendigt.