Det kniber med nye ordrer til industrien

Produktion lå uændret fra marts til april, og dansk industri er nu ramt af lav vækst i Europa

Lav vækst i Europa betyder mindre efterspørgsel efter danske varer.

Lav vækst i Europa betyder mindre efterspørgsel efter danske varer.

Industriens produktion holdt sig uændret i april, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Set over tre måneder er produktionen således gået ned med 1,4 procent. Ordreindgangen faldt med næsten seks procent fra marts til april - målt i løbende priser. Det dækker over et pænt fald på eksportområdet og en lille stigning i ordrer fra hjemmemarkedet. De nye tal er meget skuffende, konstaterer økonomisk konsulent i DI, Maria Hove Pedersen. - For mange af vores virksomheder betyder den lave vækst i Europa, at efterspørgslen efter virksomhedernes varer er lavere end normalt, og det smitter kraftigt af på produktionen i Danmark, siger hun. DI forventer en svag fremgang i produktionen i maj og juni måned, men den store usikkerhed om europæisk økonomi er en stor negativ risikofaktor./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.