EMNER

Det kniber med nytænkningen

Er der noget, der ikke præger Socialdemokraterne under Mogens Lykketoft, så er det nytænkning. I stedet for at tænke nyt - og for eksempel komme ud over den tvangstanke, at det offentlige forbrug kun kan øges - fortsætter partiet aldeles uantastet. Det fremgår af et notat, som partiet har lagt frem for at vise, at partiets valgløfter til knap fem milliarder kroner er finansieret krone for krone. Ved at hente penge hjem fra alle de kendte: erhvervslivet, boligejerne, bilisterne samt "stenrige pensionister på den spanske solkyst". Men måske handler det netop ikke om mere af det samme - men om i højere grad at samle kræfterne om de svageste. Uden altid at udpege de samme til at agere første-skafferdyr.