Det kører for Fiat

Hovedårsagen til, at bilgiganten forventer et overskud på 800 millioner euro netto i 2006, tilskrives Sergio Marchionne, der har rationaliseret og udviklet Fiat på bare to år.

Hovedårsagen til, at bilgiganten forventer et overskud på 800 millioner euro netto i 2006, tilskrives Sergio Marchionne, der har rationaliseret og udviklet Fiat på bare to år.

For blot få år siden var der ikke mange, der troede, at Fiat ville overleve som selvstændig bilkoncern. Men den italienske bilgigant med hovedkvarter i Torino har i den grad fået vendt skuden. Øgede indtægter, øgede markedsandele og nye strategiske alliancer er blandt ingredienserne i den cocktail, der igen har gjort Fiat til et godt papir. Opskriften på succes tilskrives Sergio Marchionne, der for lidt over to år siden blev ansat som daglig leder for Fiat. Da Marchionne kom, var Fiat på randen av sammenbrud, men ved at sælge ud af de urentable bedrifter, der ikke var direkte relateret til produktion af biler og ved at skære omkostningerne, sætte nye modeller i søen, ser det anderledes lyst ud for Fiat aktionærerne, af hvilke den italienske stat er en af de største. Forleden kunne han således løfte sløret for endnu mere opløftende nyheder. Salget er steget otte procent, aktieværdien 35 procent og der er lavet strategiske alliancer med en række bilproducenter i Kina og Indien. Blandt andet er det besluttet at bygge lastbiler i Kina og bygge Punto i Indien. Overskuddet i andet kvartal i år var på 280 millioner euro netto og prognosen for 2006 taler om et overskud på omkring 800 millioner euro. hylt