Det kører rigtig godt

- Jeg er jo død forkælet. Jeg har en vidunderlig kone, nogle skønne unger, et godt orkester og et herligt publikum - hvad mere kan man forlange? Peter Belli fejrer 40 års pladejubilæum med en ny cd, "Når timerne bli'r små"

Vi skal mødes på Peter Bellis stamsted i vinkælderen på Glostrup Parkhotel. Egentlig har jeg tænkt mig at spørge, om vi ikke skal lave en aftale. Vi kunne jo i tidens ånd kalde det en dogmeregel eller et lille benspænd - at han ikke må nævne sin kone June under interviewet. Men allerede på vej ned ad trappen til vinkælderen går det galt: - Jeg har lige ringet til dig, for jeg ville høre, om jeg skal fotograferes, siger han med den melodiske, hæse røst, som hele landet er dus med. Det skal han. - Nå, men så skulle June have været med. Jeg er ikke særlig forfængelig, går ikke så meget op i, hvordan mit tøj sidder, så derfor har vi vedtaget, at jeg aldrig lader mig fotografere, uden at June er med. Fotografen lover, at han nok skal sørge for, at tøjet sidder pænt, før han trykker på udløseren. Der går ikke mange sekunder, før June er på banen igen. Jeg opgiver at fremsætte mit forslag, det ville heller aldrig gå. June og Peter Belli mødte hinanden, da hun var 16 - han var 21. Det var kærlighed ved første blik. De har tre voksne børn sammen, og deres fjerde barnebarn er på vej. I 16 år boede familien i en campingvogn på 27 kvadratmeter. De har været oppe, de har været nede - ikke mindst økonomisk. Men de har altid holdt sammen. De hører til gruppen af ægtefolk, der er vævet ind i hinanden på kryds og tværs. Udeforstående kan ikke rede trådene ud: Hvor begynder Peter, og hvor begynder June? Du er gammel pigtrådsmusiker fra 60'erne, du har været en langhåret provo, og du går stadig i halvspidse støvler, men du skal have din kone til at ordne dit tøj. Hvordan hænger det sammen? - Det hænger rigtig godt sammen. June og jeg fik hinanden som en Guds gave, og den gave har vi passet på. Vi er meget forskellige og supplerer hinanden. Vi kæmper ikke om rollerne. June gør, hvad hun er god til, og jeg gør, hvad jeg er god til. Vi respekterer hinanden, hjælper hinanden og støtter hinanden. I starten gav hun mig snor. Jeg fik lov til at spille billard og rafle med gutterne, men da vi fik børn, fortalte hun mig - på en meget smuk måde - hvor vigtigt det er, at man er to om børnene. Men mand og kvinde er forskellige. Kunne du se mig gå ud i et køkken og lave mad - er du da helt sindssyg? Har du aldrig lavet mad? - Nej, det har jeg faktisk ikke. Men jeg har heller aldrig hørt June synge. Alt går gennem June Han holder sig godt, den gamle ulv, der kom til verden på et toilet i Tyskland for godt 60 år siden, og i år er det 40 år siden, han debuterede på plade med sin egen version af nummeret "Move On". Jublilæet fejrer han med et nyt album, "Når Timerne Bli'r Små". Her fortolker han danske kunstnere som Gasolin, Love Shop, Anne Linnet, TV-2, Gnags og Benny Andersen. Der er også blevet plads til to helt nye numre. Det ene skrevet af de to Miss B. Haven-frontfigurer Lise Cabble og Mette Matthiesen og det andet skrevet af Bellis næstældste søn, Michel Belli, der hermed debuterer som sangskriver. Teksten er oprindeligt skrevet til hans søster, der i en periode havde det svært. Børnene er for længst flyttet hjemmefra, men det legendariske familiesammenhold er intakt. Mama June og Papa Peter taler med deres børn mindst en gang om dagen, og selvom der ikke længere er hjemmeboende børn, er der stadig brug for Junes yngelpleje-gen. Hun sørger for, at hendes syngende mand ikke brænder sit lys i begge ender, og Peter Belli ved slet ikke, hvor han havde været, hvis ikke han havde haft June - om han overhovedet havde været. Hun sørger ikke kun for ham på hjemmefronten, men arbejder også tæt sammen med hans manager: - Ingen kommer frem til mig, før de har været gennem June. Peter Belli kvittede smøgerne for syv måneder siden - hans tro følgesvend siden han var ni år - ikke kun af hensyn til helbredet, men også fordi det tog for meget tid fra ham og June. Hun er nemlig allergisk over for røg, så han måtte forlade stuen, når han skulle ryge. - Jeg står stadig og glor på de hvide striber i midterrabatten og drømmer, at det er en stor Prince, jeg skal ryge på lige om lidt. Fra ræveunge til rockstjerne Der var elles lagt i kakkelovnen til en rigtig taberkarriere, men Peter blev mønsterbryder. Han brød ondskabens akse. Barndommen i Gl. Holte var barsk. Hverken hans mor eller stedfaren, der ofte var i fængsel, magtede at være ordentlige forældre. Peter fik mange tæsk, og der var meget druk i hjemmet. Han blev også drillet meget. De andre børn kaldte ham "cykelsmedens ræveunge". - Jeg synes ikke, at jeg er mærket af den barndom, jeg har haft. Jeg slæber den selvfølgelig med mig, men på en god måde, synes jeg. Jeg legede problemerne væk. Da jeg selv stiftede familie, blev det vigtigt for mig at give mine børn alt det, jeg ikke selv har fået - tryghed og kærlighed. Masser af kærlighed. Peter Belli flyttede hjemmefra, da han var 16 år og forsøgte sig med forskellige jobs, men der var ikke rigtigt noget, der passede ham. For det der med ni-til-fire har aldrig været ham. Men så var det, at han - nærmest ved et tilfælde - opdagede at han kunne synge, og så var banen ligesom afstukket. En helt ny musikgenre, pigtråd, havde indtaget ungdommen. Peter blev forsanger i Les Rivals, der blev udråbt til "vore egne Beatles". Belli blev pigernes store idol. De kunne have spist ham råt, når han gav den med sit lange hår på Københavns nye spillested "Hit House". Senere blev det til turneer i blandt andet Skotland og Finland og koncertopvarmninger for blandt andre Rolling Stones. - Jeg har haft mange damer, det er klart, for som kendt rocksanger var der jo masser af tilbud. De piger, jeg har kendt, har været søde, men med June var det bare noget helt andet. Da jeg så ind i hendes smukke øjne første gang, vidste jeg, at her stod kvinden i mit liv. Det var den store kærlighed, og da vi havde fået min svigermors velsignelse, begyndte vi at bygge en tilværelse op. Vi var enige om fundamentet: Troskab, tillid og ærlighed. June er et menneske, der slet ikke vil kunne leve med løgn. Vi var klar over, at der var mange fristelser i min branche, så derfor valgte vi på et tidligt tidspunkt altid at være sammen. Jeg har haft familien med på turné rundt i landet. Det var tit et værre cirkus med tre små børn og to hunde, men det vigtigste var, at vi var sammen. Arbejdshesten Peter I slutningen af 1960'erne kørte karrieren lidt trægt for Peter Belli, men så dukkede Johnny Reimar op og spurgte, om han ikke havde lyst til at synge dansktop. Det fik mange inden for musikbranchen til at tage sig til hovedet, for alle var enige om, at Peter Bellis stemme og musikalske talent var i særklasse. Og ville han nu nedværdige sig til at synge dansktop, spurgte man sig selv og hinanden. Solgte du ikke ud af dig selv ved at begynde at synge dansktop? - Nej, den køber jeg ikke. Jeg kom fra at være røv og nøgler, og pludselig var jeg rockidol. Jeg havde hele Danmark foran mig, alle lyttede til mig. Så røg jeg ned af piedestalen. Men i stedet for at sidde og glo på en telefon, der ikke ringede, fandt jeg på noget. Jeg havde en familie at forsørge. Jeg begyndte at synge dansktop, og det betød, at mange hoppede af, men andre hoppede på. Jeg fortryder ikke de sange, jeg har sunget. Ikke en eneste. Jeg har altid sunget med hjertet. Ham der Peter Belli er en arbejdshest. Du spænder seletøjet for ham, og han trækker; så kommer han hjem og bliver striglet om aftenen og æder sin havre. Men den ene dag har du langt hår og er i oprør mod småborgerligheden, og den næste dag synger du landeplageren "Teddybjørn", som, nogen mener, er noget af det mest kvalmende, sentimentale i dansk pophistorie - hvordan kunne du få dig selv til det? - Det var nemt, for den sang har en forhistorie, som jeg først er begyndt at fortælle om nu. Jeg kendte en dreng, som hedder Henning, og han var meget syg. Hans nyrer fungerede ikke, så han skulle tit i dialysebehandling. En dag, jeg besøgte ham, sagde han, at han snart ikke orkede at leve mere - at han havde lyst til at give op. Han elskede sangen "Teddybjørn", som oprindeligt er en engelsk sang. Jeg lovede ham, at jeg ville synge den på dansk, hvis han ville love mig, at han ville holde modet oppe og fortsætte sin behandling. Det aftalte vi, og en aftale er en aftale. Men Gud, hvor har jeg fået på puklen for den sang. Selv June var imod "Teddybjørn", selvom hun kendte historien. "Det er du alt for god til", sagde hun. Det var nok første gang, jeg ikke rettede mig efter hendes råd - og måske også sidste gang. (Han ler) Men jeg har altså ikke fortrudt. En opslidende tilværelse Det blev også til en lang række socialrealistiske sange, som Tøger Olesen skrev til Petter Belli - blandt andet ørehængeren "Bli' væk fra vort kvarter", der handler om bysaneringen i København i 70'erne. - Det var så brutalt, det man gjorde mod folk. Man gennede dem ud af deres lejligheder og tvang dem uden for byen i nogle anonyme kasser. Her kunne de så sidde i hver deres lejlighed uden at komme hinanden ved. De blev ensomme og døde som fluer. Det var frygteligt - fuldstændigt umenneskeligt. Hvad synes du om vores samfund, som det ser ud i dag? - Det er en stressende, ubønhørlig, hård og opslidende tilværelse, de fleste lever. Op om morgenen før fanden har fået sko på, ned og aflevere ungerne i børnehaven, af sted på arbejde, hente børnene, ud og handle, hjem og lave mad. Det er ikke noget liv efter min mening. Og så sprøjter man maden i hoved og røv, så det ødelægger vores kroppe. Vi er nogle store grisebasser, og samtidig ligger folk og dør ude i verden. Vi kan sende folk til Månen og føre krige, men vi kan ikke finde ud af at sende mad ned til folk, der sulter. Det fatter jeg simpelthen ikke. Hvor står du politisk? - Jeg stemmer på June ... jeg kom engang for skade at udtale mig politisk, og det fortrød jeg bitterligt, så jeg har lovet June aldrig at blande politik og showbizz sammen. Dansk er mit sprog I 1989 begyndte Peter Belli at søge tilbage til sine rødder: rocken, og i 1991 udgav han pladen "Yeah" sammen med "De Nye Rivaler". Han stillede op på Roskildefestivalen og blev en kæmpe succes. En helt ny generation fik øjnene op for Belli som rocksanger, og de tog imod ham med åbne arme. Året efter modtog han en Grammy som "årets sanger" og udgav albummet "Ribbet og flået". Allerede året efter var han atter pladeaktuel med "Rock and roll live", som blev optaget på Skanderborg Festivalen. Og succesen fortsatte. I 1997 kom "Talisman", som mange mener er Bellis bedste album. Det mener han også selv. Har du aldrig drømt om at gøre international karriere? - Jeg har drømt om pengene. Fed bankbog. Naaj. Jeg fik engang et tilbud fra Tyskland, men sagde nej tak, og min halvsøster, der var fransk, mente jeg skulle forsøge mig i Frankrig, men jeg tror simpelthen ikke, jeg var slået igennem. Jeg tror bare, der ville have siddet en masse franskmænd, som havde grinet deres røv i laser. Man kan ikke bare begynde at synge på et nyt sprog. Dansk er mit sprog. Og der er flere sange i den gamle ræv, hvis publikum vil lege med, fortæller han: - Nu må vi se, hvordan det går med "Når timerne bli'r små". Hvis den slår an, så kommer der nok en mere i samme stil - eller to. Og så skal jeg jo på turné til foråret og hen over sommeren. Det glæder jeg mig meget til. June har fået skruet en rigtig god turné sammen. For første gang skal jeg spille unplugged med et lille orkester. Det er lige mig - enkelt, råt og ærligt. Gennem årene har Peter Belli også gjort sig som tv- og filmskuespiller. Det bliver der mere af, fortæller han: - Der ligger en stor rolle og venter på mig. Jeg skal spille en rigtig rar og børneglad onkel i en dansk film. Mere må jeg vist ikke sige. Faktisk kører det rigtigt godt. Livet er skønt. Det har sgu været hårdt til tider, meget hårdt, men vi er kommet igennem - June og jeg.