Trafikpolitik

Det kolde Hawaii

Klitmøller i Thy har i mange år været et trækplaster for surfere, der ikke altid har været så populære i lokalsamfundet som i dag.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto Finn Noer

Særlige vind- og strømforhold i vandet mellem Agger og Hanstholm - med Klitmøller som centrum- skaber nogle forhold, der minder om forholdene ved Hawaii, et af verdens bedste lokaliser for surfing. Det fandt surfere fra hele Europa ud af for snart 20 år siden, og Klitmøller blev allerede da udnævnt til at være et af Nordeuropas bedste surfsteder. Især surfere fra Tyskland, Norge og Holland begyndte i 80’erne at valfarte til Klitmøller, hvor de slog sig ned tilfældige steder på p-pladser og grønne områder nær vandet med deres udslidte rugbrødsvogne og surfer-udstyr. Den trafik var ikke lige populær blandt lokalbefolkningen i Klitmøller, der dengang var en ganske almindelig lille fiskerby, hvor mange af beboerne ernærede sig ved kystfiskeri eller som fritidsfiskere med base ved landingspladsen på stranden. En af de lokale beboere, der husker tiden fra dengang, da surferne indtog Klitmøller og omdøbte stedet til "Cold Hawaii", er tidligere SiD-formand i Hanstholm og nuværende næstformand i den lokale fiskeriforening i Klitmøller, Peter Sand Mortensen. Tilmed er han far til en af nutidens bedste danske surfere, Robert Sand, der blandt andet har vundet DM i wavesurfing. - Jeg har fulgt udviklingen med surfere her i Klitmøller fra de kom for knap 20 år siden. De opførte sig dengang præcis, som de havde lyst til, hvilket i høj grad generede os beboere i byen. De tog ganske enkelt ikke hensyn til noget. Parkering i folks baghaver, hvor de også klædte om, er bare et eksempel, siger han. Således var de første år med surfere i Klitmøller ikke den succeshistorie, som den har udviklet sig til at være i dag. - Vi mølboerne stod jo på landingspladsen og så måbende på dem, når de kastede sig ud i havet på dage, hvor vejret var helt ustyrligt med bølger og vejrforhold, der fik enhver fisker til at blive i land. Vi var da bekymret for deres liv, husker Peter Sand Mortensen, hvis søn Robert Sand, allerede på det tidspunkt blev inspireret og tiltrukket af det nye, der pludseligt var dukket op nede på stranden. Vendepunktet Bølgerne gik højt ikke blot til havs, men også på land i årene, der fulgte. I mange år stod man således i Klitmøller med et problem mellem lokalbefolkningen og surferne, som Peter Sand Mortensen betegner som noget nær uløseligt. Surferne blev meldt til politiet i et væk for ulovlig indtrængen og ulovlig parkering. Der blev sat bomme og parkometre op på P-pladsen ved landingspladsen, ja, remsen af konflikter og tiltag er lang. - For en 8-10 år siden skete der så det, at der kom en ny generation af surfere. Man kunne tydeligt mærke, at de var bedre bemidlet og havde mere orden i forholdene. Der kom tillige flere danske surfere til Klitmøller i den periode. I begyndelsen af 90’erne begyndte nogle få danske surfere tilmed at bosætte sig i byen. Det ændrede forholdene, og vi fik en konstruktiv dialog etableret mellem lokalbefolkningen og surferne, forklarer Peter Sand Mortensen. Det helt afgørende vendepunkt kom i 2006, hvor gruppen af den fastboende koloni af tilflyttede surfere var vokset til 75 voksne og 36 børn. Med den lokale surferklub NASA i ryggen, og en af de tilflyttede surfere, Rasmus Johnsen som kampagneleder, etablerede de lokale surfere et vagtværn under navnet "Surfer to surfer" eller bare "S2S". Her var det de lokale surfere, der kontaktede de gæstende surfere og forklarede, at de skadede surfernes forhold i området ved blandt andet at parkere ulovligt - det hjalp. - Da fik vi skabt orden i forholdene, og i dag er historien vendt til at blive en succeshistorie. Surferne, der i dag bor i Klitmøller, har skabt et spændende miljø i byen. For mange af de surfere der er flyttet hertil er højtuddannede mennesker og flere af dem kommer fra udlandet. Havde vi ikke haft surferne, ville Klitmøller i dag ligne alle andre små fiskerbyer langs vestkysten. Uddød – med mørke vinduer i forfaldne huse, understreger Peter Sand Mortensen. De lokale surfere deltager i dag i de forskellige aktiviteter i lokalsamfundet, og deres børn går i skole i Klitmøller, hvilket betyder, at den lille skole ikke er lukket. De gamle fiskerhuse i byen bliver opkøbt af de tilflyttende surfere, som restaurerer dem, så byen i dag er blevet meget lukrativ, hvilket smitter af på huspriserne - og som turistattraktion har surferne i Thy fået noget nær status som Den Lille Havfrue i København. En ny gren til succeshistorien er nemlig, at samme Rasmus Johnsen, som stod i spidsen for det lokale vagtværn i dag også står i spidsen for et ambitiøst PR-fremstød støttet af Thisted Kommune under navnet "Building the Cold Hawaii". Formålet med projektet er, at gøre Thy til centrum for surfing i Nordeuropa. Projekt "Building the Cold Hawaii" bliver i dag blandt andet benyttet som et varemærke af flere virksomheder i Thy, og tillige af Thisted Gymnasium og Sygehus Thy-Mors. I år har man således på Thisted Gymnasium fået ansat en sportslærer med interesse for surfing, og på Sygehus Thy -Mors en ung læge, der surfer, fordi stederne i deres jobannoncer har slået på Thy som et godt surfersted med henvisning til projekt "Building the Cold Hawaii". Så her kan man med rette benytte H.C. Andersens historie om den grimme ælling, for surferkulturen har for alvor slået vingerne ud i Thy og er blevet til en smuk og attraktiv svane, hvis vingesus ikke blot kan mærkes i Klitmøller, men i hele Thy.