EMNER

Det koster mere

Kære leder i NORDJYSKE 21.7. Hvis ikke det kostede mere at samle 20.000 underskrifter end det, du mener, så havde det ingen nød set med mine øjne.

Min påstand er, at det koster mindst en million gode danske kr. at nå det mål, som alle gammelpartierne pr. 1989 med daværende Venstre-indenrigsminister Thor Pedersen som forslagsstiller i spidsen gjorde næsten umuligt at opnå, inden man er kørt træt arbejdsmæssigt såvel som økonomisk. Jeg taler om nogen af erfaring. De 300.000 kr., du taler om, rækker kun lige til at dække portoen, som underskriveren og partiet skal lægge ud. Derudover har det offentlige en udgift på 20.000 x 5,75 kr., altså også en post på over 100.000 kr. Foruden denne håndgribelige kr.-og-øre-post, så er der den megastore arbejdsopgave, det er enten at være på gader og stræder eller styre et megahold af private, der samler ind på alle mulige og umulige måder. De faktiske forhold omkring indsamling af sådanne vælgererklæringer er langt størstedelen af danske borgere helt og aldeles uvidende om. Og når de får dem forklaret, er de lige så uforståelige. Men reglerne tjener helt klart det formål, der ligger i intentionerne med forslaget, nemlig at begrænse tilgangen af nye partier. Så på det område er forslaget en ren succes. Proceduren er nemlig således, hvis du er ude at forsøge at skaffe underskrifter: Du møder en vælger på gaden, i bussen eller andre steder. Du skal først overtale ham til at skrive under, derefter bede om fulde navn og adresse plus personnummer med alle 10 cifre – også de sidste fire cifre. Vælgererklæringen skal derefter sendes til folkeregistret/borgerservice i underskriverens hjemkommune. Efter endt kontrol og godkendelse på folkeregistret skal den godkendte erklæring af folkeregistret sendes retur til vælgeren/underskriveren (den må ikke sendes direkte til partiet). Medfølgende erklæringen følger fra folkeregistret en skrivelse om, at dersom vælgeren stadigvæk ønsker at støtte vedkommende parti i at blive opstillingsberettiget til kommende folketingsvalg, skal vælgeren sende den til partiet på den adresse, som står trykt på vælgererklæringen. Altså en form for fortrydelsesskrivelse, som får mange til på det tidspunkt at lade erklæringen stoppe her. Alt i alt må man sige, at Det Liberale Venstre fik alle partier med på denne stramning, og resultatet er jo til at få øje på. Nu sidder alle lunt og godt i svinget og feder den af uden indblanding udefra af nogen, som på mange måder kunne bidrage med nytænkning. Nej, man har mere end nok i sig selv, og ingen skal komme og forstyrre idyllen. Jeg var selv med i Fremskridtspartiets sidste indsamling og leverede som amtsformand i Nordjylland dengang ca. 20 % af de indsamlede underskrifter. Vi lokkede med store pengebeløb fra partikassen til indsamlerne for overhovedet at få underskrifter. Da beløbet, der af partikassen blev betalt pr. vælgererklæring, var på sit højeste, fik indsamlerne 100 kr. for hver færdig underskrevet og godkendt vælgererklæring, der blev afleveret til partiet. Om nogen tjente på det ud over deres egentlige udgifter, ved jeg ikke. Det var åbenbart ikke således, at indsamlerne af den grund stod i kø for at samle ind. Og mon ikke Fremskridtspartiets sidste kampagne kostede nærmere 1,5 millioner end 1 million kr. Da nu salige Mogens Glistrup under den efterfølgende valgkamp flippede helt ud, brød jeg og flere med Fremskridtspartiet, og vi søgte opstilling efterfølgende med et moderniseret og liberaliseret program af partiet De Uafhængige, som havde pladser i Folketinget op gennem 50'erne og 60'erne. Sidste gang partiet opstillede var sammen med Fremskridtspartiets indtog på Christiansborg. Af de 28, der blev valgt ind dengang, var mindst fire kandidater fra partiet De Uafhængige, som også relativt hurtigt gik egne veje efterfølgende. Men vi havde ikke held til at nå det magiske tal på 20.000 underskrifter. Vi formåede at slæbe ca. 14.000 underskrifter i hus, inden en uforudset valgdag indhentede os. Denne kampagne kostede os – ud over rigtig mange trofaste hjælperes utallige timers ulønnede arbejde – i rene kontanter mere end 400.000 kr. eller ca. 40 kr. pr. stk. Det var ret billigt, og vi havde nået det, dersom valgperioden havde løbet fireårsperioden helt ud. Men vi prøver sikkert snart igen. Og kan underskrifterne skaffes for det beløb, NORDJYSKE nævner, så er jeg mere end almindelig interesseret.