Det kræver en indsats

Som gymnasiemand bliver jeg i denne tid ofte spurgt om, hvad der egentlig skal til for at klare sig godt i gymnasiet. Er det evnerne, der er det afgørende? Her er svaret:

Naturligvis er der forskel på de unges evner, men for det store flertal er det andre ting, der spiller den store rolle. Desuden skal man vedrørende evner altid huske på, at ingen er født med et karaktertal på maven; alle har et stort spillerum. Lad evnerne tælle 25 pct.; de sidste 75 pct. af svaret ligger andetsteds. Man skal have lyst til boglig lærdom, lyst til at lære meget, men også her er det væsentligt at erindre, at lysten er ikke naturgivet; den kan komme og gå i takt med éns egen udvikling og de stimuli eller mangel på samme, man får fra omgivelserne. Nogen husker måske sagnet om Uffe Hin Spage; knægten der ikke ville noget, ikke gad noget, men da den rigtige udfordring forelå, kunne han alligevel pludselig en masse. Sådan er det også i skolens verden. Man skal være god til at organisere sit hjemmearbejde - det der med lektier og opgaver; for det er der en hel del af i dagens gymnasium; man kan roligt regne med et par timer om dagen i gennemsnit. Man skal kunne planlægge sin tid fornuftigt over flere dage og ikke først gå i gang med at spekulere på onsdagens opgaver tirsdag kl. 22., for så bliver indsatsen og resultatet halvhjertet, og der kommer let en negativ spiral i gang, hvor man underpræsterer og måske ender med at forlade gymnasiet. Det er også vigtigt, at man kan koncentrere sig, få noget fra hånden, når man går i gang med skolearbejdet; det med at multitaske, dvs. lave en masse ting samtidig med lektierne/opgaverne (Facebook, sms, fjernsyn, spil på nettet) det går ikke. Så bliver skoleindsatsen noget "pullerværk". En hel del 1.g'ere kan bare det med planlægning og koncentration, når de begynder i gymnasiet, men der er også mange, der ikke rigtigt har prøvet det eller haft brug for det i folkeskolen. Der er imidlertid hjælp at hente for den sidste gruppe. Det er faktisk noget, man kan lære, hvis man vil og får støtte til det fra gymnasiet; men viljen skal være der; de gode arbejdsvaner kommer ikke af sig selv. Er man god til eller bliver man ved træning og vejledning god til at planlægge og få tingene fra hånden, så er der også tid til ungdomslivets mange andre spændende "jern i ilden", samtidig med at man klarer sig godt i gymnasiet: sport, kammerater, kæreste - og også lidt erhvervsarbejde - det koster jo at være ung. Af overstående kunne man få det indtryk, at ansvaret for at klare sig godt i gymnasiet alene ligger hos den enkelte elev. Det gør det også formelt, men vi skolefolk har naturligvis og heldigvis - også et stort medansvar. Den måde, vi er på; det engagement vi viser som lærere, som ledere; den måde, hvorpå vi på skolen skaber gode muligheder for trivsel, for fællesskab, for indlæringspositive holdninger, for spændende udfordringer og oplevelser, er også uundværlige for den enkelte elevs lyst, indlæring, trivsel og personlige udvikling. Desuden skal vi naturligvis sørge for gode tilbud til elever med særlige problemer: f.eks. læse stave træning, støtte hvor der er store faglige huller, hjælp til at komme ud af rollen som "stillepige/dreng". Erfaringen viser, at er det er guld værd for den enkelte nye 1.g'er, at der i klassen hurtigt udvikler sig indlæringspositive holdninger som "det er sjovt at lære meget", "man laver da lektier og opgaver og kommer til timerne", "alle i klassen skal være med"; i stedet for mere indlæringsnegative holdninger som " nu skal vi heller ikke forivre os", "om jeg laver lektier eller ikke er min egen sag", "man har da ret til lidt pjæk i ny og næ", "det er mig og mig, der skal i centrum, så skidt med de andre". Alle smågruppeundersøgelser undersøgelser viser nemlig, at klasseholdningerne betyder kolossalt meget for det udbytte/de karakterer, den enkelte elev får uanset evner. Heldigvis er der ikke nogen modsætning mellem at lære meget og have det sjovt sammen, tværtimod. Men det kommer i mange klasser ikke af sig selv; der må en aktiv indsats til fra skolens og lærerteamets side i de nye klasser. Vores erfaring på Dronninglund gymnasium er, at nogle af vore nye elever nok er gymnasieegnede, men ikke rigtigt ved, hvad der skal til for at klare sig godt. Det er en vigtig del af vores opgave de første måneder, at give eleverne denne viden og denne træning, så de får mulighed for og lyst til at udnytte hele deres potentiale. Vi starter derfor integreret i det faglige med at give de nye elever et træningsforløb, vi kalder "Kørekort til gymnasiet".