Børnepasning

Det kribler og krabler stadig

Både børnehaven og børnehaveleder Lillian Bork i Valsgaard kan fejre 25 års jubilæum

VALSGAARD:Det var lidt af en udfordring, Lillian Bork tog op, da hun i 1978 takkede ja til at blive leder af en kommende børnehave i Valsgaard. Dels var hun stort set nyuddannet. Dels stod hun med et tomt hus, der på 14 dage skulle være børnehave for 20 børn. - Jeg blev uddannet i juli 1977. Så var jeg ni måneder i Hobro, og 15. april overtog jeg lederstillingen her. Jeg var meget grøn, erindrer 48-årige Lillian Bork, der faktisk søgte en pædagogstilling, men blev tilbudt lederjobbet. - Det var noget af et spring, men jeg blev overbevist om, at jeg godt kunne klare det. Jeg var nervøs, men spændingen og lysten til at skabe rammerne både fysisk og indholdsmæssigt sejrede. Valsgaards gamle lærerbolig dannede ramme om børnehaven, der fik navnet Myretuen. Og på de 14 dage blev der købt ind, sendt breve ud til kommende forældre og ansat to pædagoger ud over Lillian Bork selv. Flere børn Sidenhen har udviklingen gjort det nødvendigt først at udvide den gamle lærerbolig og i 1995 at flytte over i de nuværende rammer. - Byen har simpelthen udviklet sig. I 1992 var det nødvendigt at udvide, så der kunne være 40 børn, og i 1995 flyttede vi, så der kunne blive plads til 72 børn, forklarer Lillian Bork. Det større antal børn har i sagens natur også medført, at antallet af ansatte er blevet øget til 12 fastansatte og tre til fire mere løst ansatte, som for eksempel praktikanter. Også Lillian Borks arbejde er, om ikke blevet øget i mængde, så i hvert fald blevet fokuseret over på nogle andre ting end tidligere. - Jeg får mindre og mindre tid til børnene. Det er en svær proces, når nærheden forsvinder. Det er logisk, men alligevel svært at vænne sig til. - Da der var 40 børn, kunne jeg navnene på alles forældre og bedsteforældre. Det kan jeg ikke i dag, griner børnehavelederen, der ikke længere har en gruppe af børn, men dog har en morgentjans på kriblestuen. At de tre stuer hedder henholdsvis kriblere, krablere og grublere skyldes, at det ligesom navnet Myretuen signalerer aktivitet. Kun fem år Nu har Lillian Bork brugt 25 år i og på børnehaven Myretuen. Men det var ikke meningen, det skulle vare så lang tid. - Jeg lagde ud med at sige: "Fem år et sted og så videre. Hverken institutionen eller jeg har godt af, at jeg gror fast". Det har jeg vel så sagt fem gange siden, siger hun med et stort smil. Når børnehavelederen alligevel er i samme børnehave endnu, skyldes det, at hun ikke mener, hun har haft lejlighed til at gro fast. Først skulle det hele i gang. Så skulle der udvides. Og siden kom en flytning ind og forstyrrede. - Vi har snakket om, at vi egentlig godt kunne bruge et halvt år, hvor der ikke sker noget, lyder det stadigt smilende fra Lillian Bork. Selv om hun har været glad for de 25 år og altid er gået glad på arbejde, har der været anledninger til panderynkninger. Ikke mindst udvidelsen, da børnene måtte placeres tre forskellige steder i byen, og flytningen gav bekymringer. - Det var på en måde træls at flytte, selvom det var nye lokaler, og vi selv havde sat vores præg, for eksempel med den store legeplads. Det nye var mere institutionspræget. og vi har arbejdet meget for at komme væk fra det. Jeg synes, det er lykkedes, men jeg var nervøs, konstaterer hun. Da Lillian Bork begyndte 14 dage før børnehaven, har hun haft sit jubilæum. Næste lørdag fejrer selve børnehaven, der er blevet kaldt Arden Kommunes dyreste institution dagen. - Den er blevet kaldt den dyreste, fordi alle medarbejderne har så høj anciennitet. Personalet er vigtigt. Trives personalet, så trives børnene. Det er en af mine kæpheste. - Uanset hvem man er, har man ansvar. Alle er lige vigtige, og alle skal føle, at de er noget værd. Jeg mener, det er lykkedes ret godt, siger Lillian Bork med et stille smil.