Mariager

Det kvartærgeologiske kort

Den geologiske kortlægning kan bruges af alle fra myndigheder, der planlægger vandforsyning, til private, der vil vide hvilken slags jord, de får under neglene, hvis de graver en meter eller længere ned. Øverst har vi det landkort, vi kender, med veje, byer, skov, strand og mose osv. Nederst har vi kortet over Danmarks undergrund med sandsletterne mod vest og kridt og kalk mod øst kortlagt med dybe boringer og seismiske målinger. I midten findes det endnu ufuldendte kvartærgeologiske kort med aflejringer, der er yngre end 2,5 millioner år. Det er det kort, geologerne i Himmerland er ved at gøre færdigt. Under 1. verdenskrig blev geologerne sendt på jagt efter tørv, under 2. verdenskrig gjaldt det jagten på brunkul, og senere på gas og olie, så den systematiske kortlægning røg hele tiden lidt i baggrunden. I dag er miljøinteresser og ønsket om at beskytte grundvandet den primære årsag til, at geologerne igen er i felten. Planlæggerne kan også bruge kortene til gødningsoptimering, planlægning af afgrøder og landbrugsdrift, råstofudnyttelse, vurdering af affaldsdeponering, trafikplanlægning og strategisk arealforvaltning. I Mariager Fjord området skal kortlægningen lige nu primært bruges til beskyttelse af grundvandet. Danmarks Jordbrugsforskning og Landbohøjskolen vil bl.a. bruge kortlægningen fra Mariager Fjord området til at sammenkæde jordbunds-kortlægning med jordartskortlægning. I "marken" foregår arbejdet med jordspyd og håndskrevne notater med prøvetagning for hver 100 meter. Geologerne leder efter linjer i landskabet, hvor forskellige jordarter mødes f.eks. grænser mellem sand og ler eller tørv og sand, så resultatet til sidst kan tegnes ind på det store kvartærgeologiske kort.