Det lakker mod enden for årets bibelcamping

Anita Lund har været med på 28 eller 29 ud af de 31 lejre

Det kan være rart at komme i skygge, når solen står højest på himlen over dyrskuepladsen i Hurup. Fra venstre Emil Pedersen fra Bedsted og hans far Jesper Pedersen fra Rønne. Liggende Flemming Pedersen fra Thisted.
Det kan være rart at komme i skygge, når solen står højest på himlen over dyrskuepladsen i Hurup. Fra venstre Emil Pedersen fra Bedsted og hans far Jesper Pedersen fra Rønne. Liggende Flemming Pedersen fra Thisted. Bo Lehm

Opdateret kl. 16:52

HURUP: I år der det 30 år siden den første udgave af Hurup Bibelcamping på dyrskuepladsen i Hurup. Og Anita Lund, Holstebro, som er vokset op i Snedsted, har været med næsten hvert år - 28 eller 29 ud af de 31 gange, fortæller hun. I år deltager hun sammen med sin mand, Leon Lund, og deres to børn, Sebastian på otte år og Nikoline på fem år, som også er erfarne lejrdeltagere. Med for andet år har de også cavapooen (en krydsning af puddel og King Charles-spaniel, red.) Karlo, der bjæffer lidt med en gang imellem.

I Hurup slutter årets bibelcamping fredag aften, hvor det store telt tages ned efter aftenmødet, og det er gået rigtig godt i år, fortæller lejrchef Søren Peter Thomsen, Kallerup. Han har været med i det arrangerende udvalg siden 2000, og i år er så fjerde sæson, hvor han er udvalgsformand og lejrchef:

- Vi har været lidt flere i år end de tidligere år, men vejret har jo også været ualmindelig godt, siger han.

I alt har der i år været 84 campingvogne med ca. 250 indbyggere, heraf ca. 75 børn og unge, som lejren har særskilte aktiviteter for.

- I år har vi for første gang haft gudstjeneste på lejren. Det var søndag eftermiddag, og vi var i alt 190 til gudstjenesten, fortæller Søren Peter Thomsen.

Der er også god tilslutning til aftenmøderne på lejren uge igennem, fortæller han:

- Hver aften er der kommet omkring 100 udefra, siger han.

Dyrskuepladsen er bestilt, så næste år er der igen bibelcamping i Hurup. Det er fra fredag 19. juli frem til fredag 26. juli 2019.

Forsiden