Det lette valg

USA 25. oktober 2008 06:00

USA: Skåret ind til benet bør amerikanerne spørge sig selv, hvad der ville være mest fornuftigt: En hvid mand på 75 år, der hvad øjeblik det skulle være, kunne vælte omkuld med hjertestop, flankeret af en pitbullterrier af en kvinde med så højt moralkodeks, at selv en ægteskabssvindler ville blive forvirret. Hvor det står klart for enhver, at hun vil blive den reelle præsident i samme øjeblikn McCain stiller træskoene. Eller en mulat i sin bedste alder, måske med lidt manglende erfaring, men i hvert fald med modet til at tage fat i problemer. Og at ville forsøge at rette op på dem fremfor at ignorere dem, lukke øjnene og råbe “lalalalalalala!” med fingrene i ørerne…? Hans medspiller er måske heller ingen vårhare, men i det mindste ville præsidenten selv være ung, og kunne så justere på teamet hen ad vejen. Hvis jeg var amerikaner, vil valget dælme være let. Jens N. Petersen Tolstrupvej 62, 9320 Hjallerup JPf07@drlund-gym.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...