Tyverier

Det levende lokalarkiv vogtede specialudstilling

Formanden overnattede på museet for at passe på det kulturelle arvesølv

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ebba Thomsen udstiller 50 dukker – omtrent halvdelen af den samling, som hun har fået opbygget gennem livet.

VOERSÅ:Midt på gulvet i det største udstillingslokale har Elgård Ingemann Jørgensen, formand for Voerså Museum, slået lejr. Lørdag og søndag nat har han overnattet i museet, for at sikre, at ingen skal bryde ind og stjæle Ebba Thomsens over 100 år gamle dukker, der denne weekend bliver specielt udstillet i museet sammen med glaskunst af Jonna og Poul Erik Mechlenburg samt malerier af Kirsten Gade. De ældste porcelænsdukker, der stirrer stift frem for sig i længsel efter deres ejers forlængst ældede barnehænder, er flere tusinder kroner værd, og den 58-årige formand tager ingen chancer. - Det virker præventivt på tyve. Vi har jo ingen mulighed for at forsikre tingene ellers, siger Elgård, der nu ikke har noget imod at tilbringe nogle ekstra timer i museet ud over de fem timer dagligt, som han allerede lægger i det gamle museum. Kærlighed og krig - Nogle spørger, om jeg ikke lige så godt kunne flytte herhen, siger den tidligere fisker, der et par dage før den nye udstilling kom om at stå, tilbragte to timer på at vise et par turister rundt i museets lokalhistoriske skatte. - Jeg kunne fortælle en historie om hver eneste ting herinde, fastslår han, og kigger sig lækkersultent omkring på væggene, for at udvælge en god én. Skal det være den om Jyderupmordet i 1933 og den fattige dreng, der dræbte for 500 kroners gevinst – hele retssagen og vidneudsagn ligger på skrift lige her. Eller kærlighedshistorien om Hans Peter Grees, der roede tre dage fra Voerså til Grenå og levede af agerfugle og fisk, for at gense den svenske pige, der blev hans brud – og som en hel Voerså-slægt stammer af. Skabet, der er Grees bryllupsgave til sin udkårne og som fik malingen genopfrisket af den tyske jøde, står her ved døren. Eller skal det være den om smuglerkongen på 78 år... Hvad i alverden skal der blive af sådan et museum, når et levende lokalarkiv som Elgård engang ikke er her mere, fristes man til at spørge. Nye borgere-nye historier Det bliver intet problem. På den anden side af det lille køkken, hvor kaffen snurrer på kanden, åbenbarer formanden et skattekammer. På ryggene af metervis af mapper i reolen kan læses: Spøgelser, hekseri og troldkvinder i Aalbæk sogn, Stamtavler, Barndomserindringer fra Voerså... Og det er ikke alt. - Loftet over os er så fyldt op med kasser med fotos, at vi næsten ikke kan komme til, fortæller Elgård, og får met et huset til at virke intenst og småt i forhold til tidens og egnens små og store historier. Der var lørdag 40 gæster forbi museet for at se weekendens særudstillinger, og formanden forventer mindst lige så mange søndag. Blandt gæsterne havde der sneget sig nogle turister med, men ellers bestod flokken af nysgerrige mest af faste medlemmer af Lokalhistorisk forening samt lokale. - Det er fantastisk, at der hele tiden kommer nye tilflyttere til Voerså og dermed nye historier. Der står ikke et hus tomt, konstaterer Elgård, kort før de første gæster vil indtage museet. Han har pakket madrassen væk og kaffen er klar.