Det ligger li'som til ham

Hardy Knud Andersen har arbejdet med børn og unge, der har brug for ekstra hjælp, i 25 år

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hardy Andersen har de seneste par år holdt til på Codanhus - før da var han 23 år på Kløvergården.Foto: Bente Pode

HJØRRING:Det er sådan set ikke ud fra en udtalt tanke om gerne at ville hjælpe børn og unge. Og der ligger er heller ikke noget bevidst karrierestrategi bag, at leder for døgnområdet i Hjørring Kommune, Hardy Knud Andersen, på fredag kan fejre 25 års jubilæum i børnene og kommunens tjeneste. Næh, der ligger bare på en eller anden måde til ham, og de unge drages til ham. - Jeg kom ind i faget ved en tilfældighed, siger han. Hardy Knud Andersen kommer egentlig fra Kolding, men havnede i 1974 i Hjørring som følge af den mest udbredte flyttegrund: Kærlighed. Han var på besøg som rejsemontør for et telefonselskab og mødte sin kone og blev. Han var egentlig uddannet elektriker, men en dag så han, at en døgninstitution søgte en nattevagt, så det søgte han. Kort tid efter var han fastansat og begyndte fuldtids at have med anbragte børn og unge at gøre. Et felt, han ikke har sluppet siden - og efterfølgende har uddannet sig indenfor både som pædagog og siden familieterapeut. I 1984 kom har til Hjørring Kommune, hvor han var med til at starte heldagstilbuddet Kløvergården op. Det var dengang noget anderledes end i dag. - Vi lejede os ind på FDF-gården på Thomas Morildsvej, og Kløvergården bestod af to observationsklasser med børn fra syv til 14 år. Det var det første forsøg med en heldagsskole nord for fjorden, og her gik normalt begavede børn, som havde en adfærd, der gjorde, at de ikke kunne være i folkeskolen. Det var en prøveballon, som Hjørring Kommune satte op, husker Hardy Knud Andersen. På Kløvergården fik de en struktureret hverdag, de blev undervist i små grupper på fire-seks elever, og de lærte sociale færdigheder, som gjorde, at en del af børnene kunne vende tilbage til folkeskolen, ofte en anden end den, de kom fra, så de kunne få et blankt udgangspunkt og dermed en frisk chance. Andre kom på alternative skoler, ungdomsskoler for eksempel. Vokseværk I 1987 flyttede Kløvergården til sin nuværende lokalitet på Vellingshøjsvej. Stedet voksede efterhånden fra at havde to lærere og en trekvart pædagog til i 2007 at have 21 ansatte fordelt på psykologer, socialrådgivere, familieterapeuter, pædagoger og lærere. Og der blev også bygget til. - Kløvergården har aldrig nogen sinde haft en tom plads i de 23 år, jeg har været der, siger Hardy Knud Andersen, der vurderer, at der sådan set ikke er kommet flere børn med brug for hjælp - man er bare blevet bedre til at spotte dem. Arbejdets karakter ændrede sig også, man blev dygtigere til at stille diagnoser og pædagogikken og tilgangen til børnene ændrede sig. - Vi fandt ud af i de år, at det er utrolig vigtigt at inddrage forældrene i det, der foregår - det er ikke alene børnenes problem, siger Hardy Knud Andersen, der også har været med til at bringe tanken om Familieklasser fra England til Hjørring - hvor forældrenes viden om børnene bruges aktivt ved, at de er med. I 1984 var tilgangen til børnene mere adfærdsterapeutisk - a la "Nu hører du efter, hvad der bliver sagt". - I dag er det helt anderledes. Nu er det en anerkendende pædagogik, der bliver brugt, siger Hardy Knud Andersen, der også har brugt sit tag på børn og unge i familiens hjem, hvor de har været plejefamilie i mange år. Spark bagi Han betegner selv Kløvergården som sit barn - og når han taler om det, kan man tydeligt høre, at han brænder for stedet. - Jeg var gift med Kløvergården, erkender han. Alligevel arbejder han ikke der længere - da kommunesammenlægningen blev en realitet, besluttede han sig for at søge nye græsgange. Det var jo ikke givet, at han kunne blive, hvor han var. Han søgte stillingen som kommunens leder for døgntilbud og fik den - dermed er det nu de tre døgncentre Tjørnehuset, Chr. Ludvigsvej og Kristiansandsvej, som han er leder for. - Det var godt, at jeg fik det spark bagi. Jeg ville aldrig have gjort det, hvis ikke jeg var tvunget til det, smiler Hardy Knud Andersen. Som faktisk er glad for at være kommet det trin væk fra det daglige arbejde med de unge. - Jeg kan godt mærke, at jeg har haft min tid som pædagog med fingrene nede i faget. Nu er det fint at være med til at udstikke retningen for området og være med til at udvikle de folk, vi har ansat, siger den 57-årige chef, der går efter 10 år mere på arbejdet. Nogle af de nye tanker på området er, at man skal væk fra at sende Hjørring-børn på døgninstitutioner langt væk og dermed rive dem væk fra deres netværk, som er så vigtigt. Både forældrene, også selvom de måske har deres problemer - og så den stærke onkel, nabo eller gamle ven, der findes i de flestes netværk. - De unge kommer næsten altid tilbage, og det eneste, man ved med sikkerhed, er at de er blevet de år ældre, siger Hardy Knud Andersen, der også vil arbejde med sin kæphest - nemlig at give forældrene støtte, mens barnet er anbragt, så relationen forbedres. - Det gør man ikke i dag, der er ikke ret meget hjælp til de forældre, konstaterer han. Gamle unge Hardy Knud Andersen ser stadig nogle af mange børn og unge, han har haft at gøre med gennem årene. Han er også blevet Facebook-venner (netværk på internettet, red.) med nogle af dem. - Mange af de drenge, der var nogle vildlappere, de klarer sig i dag vældig fint, noterer han sig med glæde. Andre har haft problemer, som har vist sig også at gøre livet svært for dem som voksne. Hardy Knud Andersen håber at nogle af dem dukker op i morgen fredag, hvor hans jubilæum fejres med en reception på Codanhus - så han kan fejre jubilæet sammen med de tidligere børn og unge, som hans arbejde drejer sig om.