Flyulykker

Det ligner

MIRAKEL:Børge Møller tvivler (27.1.) på, at den heldige nødlanding på Hudson-floden skyldtes et mirakel. Det kan man jo heller ikke vide, men det ligner et mirakel. Nu er Børge Møller ikke den første, der undrer sig over, at tingene i denne verden synes at ske af tilfældighed, med større eller mindre retfærdighed eller af nødvendighed. Jesus giver nu alligevel svar på spørgsmålet om, hvorfor nogle rammes hårdere af det onde end andre. Han henviser til beretningen om de atten, som tårnet i Siloam styrtede ned over og dræbte, og siger dertil: "Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de." Den eneste form for beskyttelse mod ulykker, sygdom, hjemmerøverier, knivstik, flyulykker m.m. beror med andre ord på omvendelsens nødvendighed. Ellers lever man livet farligt og risikerer at havne det forkerte sted. Knud Held-Hansen Beatesmindevej 76, 1.tv., 9210 Aalborg SØ knud.held-hansen@stofanet.dk