Det løsrevne i Kunstetagerne

Vibeke Tøjner udstiller i Hobro

Vibeke Tøjner kommer til Hobro med "Det løsrevne"

Vibeke Tøjner kommer til Hobro med "Det løsrevne"

"Afsøgning af det løsrevne" kalder kunstneren Vibeke Tøjner den udstilling, der lørdag 11. november åbner i Kunstetagerne i Hobro. Hun deltager selv i åbningen og medbringer i øvrigt til lejligheden en mappe med litografier, som hun netop har færdiggjort i det kendte grafiske værksted Clot, Bramsen et Georges i Paris. Vibeke Tøjner viser 'det løsrevne' både i form af værker på papir fra årene 2004 til 2007 og helt nye malerier. Hovedparten i udstillingen er en vandreudstilling fra Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger og består af akvareller, litografier, tegning, gouacher og blandingsteknik. Udstillingen i Kunstetagerne viser herudover en serie helt nye malerier fra kunstnerens ophold i New York. Vibeke Tøjner har udstillet på en lang række danske kunstmuseer, herunder 'Kunsten' i Aalborg, men også i USA samt en stribe europæiske lande. Hun er repræsenteret i Kobberstiksamlingen og har lavet udsmykninger til så forskellige steder, bl.a. den nye ambassadørbolig i Beijing, . Vibeke Tøjner debuterede i 1987 som autodidakt kunstner. Hun er cand. mag i fransk og kunsthistorie, men valgte at altså en kunstnerisk vej.