Lokalpolitik

- Det lyder da tosset

FREDERIKSHAVN:Hverken borgmester Erik Sørensen (S) eller formanden for byrådets plan- og miljøudvalg, John Christensen, har kendskab til sagen fra Rimmensgade. - Det lyder da tosset, at kommunen skulle have sat en privat mands ejendom til salg. Det kan vi selvfølgelig ikke. Men hvad der er op og ned i den konkrete sag, kan jeg ikke svare på, for jeg har ikke været inde over den, siger Erik Sørensen. Ifølge John Christensen er det ellers borgmesteren, der har ansvaret, idet køb og salg af jord og ejendomme hører under økonomiudvalget, som Erik Sørensen er født formand for. Både John Christensen og Erik Sørensen henviser dog til teknisk direktør Michael Jentsch, som er på ferie og derfor ikke har været at træffe.