Det lysner alt sammen

Lundby 28. december 2007 20:26

Det var helt enkelt bare smukt. Enkelt og smukt. Og overraskende. Det var lige før jul. På årets korteste dag. Den begyndte ellers meget lang. I bus. Nu er det at køre i bus i forvejen et af de tre kedeligste fænomener - man sidder bare dér og sidder - men den dag var den eneste adspredelse ovenikøbet den dér keeeedelige Århus-avis, og hvor langt er det lige, at man kan køre på, at der ¿opstod en typisk struktur for Siciliansk¿, som Peter Wells ved årets åbne Pulvermühle-turnering i Luxembourg på overraskende vis løste op for ved i 17. træk at spille den sorte h-bonde et felt frem, selv om det umiddelbart lignede en blottelse? Så er det øjnene finder sine udveje. Jeg ved ikke, om du husker det, men årets korteste dag begyndte meget grå. Så grå, at øjnene nok kunne finde ud af at kikke ud af busruden, men ikke finde en eneste sprække i det grå grå. Så sidder man der. Og det eneste refræn, der lod sig høre i de dage, som ikke havde noget med ¿de dage¿ at gøre, var, at ¿nu er det ved at være nok med alt det mørke¿ og så med variationer over, hvor ondt de gør. Mørkedagene. Men så kom momentet - lige der i bakkerne ved Lundby er der en strimmel bustur, hvor billedet får lov at stå helt stille. Farvemesteren havde gjort sig umage: Foroven det omtalte grå, så en stribe brun-sorte læhegnstræer og forneden en mark med grønt vintersæd. Det hele piftet en anelse gult af den tonede busrude. Hvis en maler kunne fange de nuancer, så ville publikum på kunstmuseet stå stille, som kørte de med bus. Og hvis nogen mangler noget krymmel i billedet, så er det fordi, de bare skal stå lidt længere tid, for så får de øje på den selvsikre drillen, de grønne småplanter sender til himmels. Som dristige h-bønder, om man vil, lyser de: ¿Æv bæv din triste grå dyne. Fra i dag af er det mig, det grønne og lyse, der vinder frem, og dig, det mulmende mørke, der dag for dag må vige¿. Eller måske behøvede de slet ikke at sige noget, men den sure sang forstummede? Hvor om alting er, så var det startskuddet til et helt halvt år med den daglige tillægsgevinst, at lyset råder endnu en lille smule mere. Det kræver, at man er en særdeles forhærdet tværing, hvis det ikke bare indimellem lokker et lille smil og lidt flinkhed frem. Og er du sådan én, kære læser, så kan du stadig nå at nytårsforsætte, at det næste år skal være anderledes. Og hvad enten du synes, det er godt eller skidt, så har du et år færre tilbage - og så kan du i begge tilfælde lige så godt smile af det. Det lysner alt sammen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...