EMNER

Det lysner for Aalborg

Kommunen er godt i gang med at spare på strømforbruget i lyskryds

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Om nogle år kommer sparebølgen også til gadebelysningen. I alt er der 40.000 gadelygter i den nye Aalborg Kommune. Den største besparelse ligger ikke i et lavere strømforbrug, men i længere holdbarhed i diodelyset.

AALBORG:Det lysner for Aalborg, selv om det lige nu ser lidt sort ud. Hen over sommeren slukker kommunen for gadebelysningen for at spare en million kroner i driftsudgifter. Men kommunen er faktisk i al ubemærkethed godt i gang med en større spareøvelse, når det gælder trafiksignaler i lysregulerede kryds. Og det skulle gerne få det til at lysne på længere sigt. De gamle lyssignaler med rød, gul, grøn bliver løbende erstattet med moderne lyssignaler med diodebelysning, som bruger mindre strøm. Og samme udvikling rammer formentlig den kommunale gadebelysning på et senere tidspunkt. Men indtil videre koncentrerer kommunen sig om at udskifte de gamle lyssignaler. For trafikanterne er den synlige forskel, at diodelyset virker kraftigere, og selve lyset består af en masse små prikker. Længere levetid - Men den helt store besparelse ligger faktisk ikke på elforbruget. Gevinsten høster vi på, at diodepanelerne har en længere levetid, og så skal vi bruge færre arbejdstimer på at skifte pærer, forklarer civilingeniør Michael Thau fra Teknisk Forvaltning. På nuværende tidspunkt har Aalborg 1000 trafiklyskassetter med dioder. I alt er der 6000 trafiksignaler med gammeldags glødepærer, og et diodetrafiklys bruger for 60-65 kroner mindre strøm året. De gamle lyssignaler vil dog fortsat præge gadebilledet fremover. Kommunen udskifter dem nemlig typisk i forbindelse med større vejarbejder. På sigt er der også lagt op til strømbesparelser på gadebelysningen. Med et stort potentiale. Den nye Aalborg Kommune tæller cirka 40.000 gadelygter. Men diodelyset er stadig ikke godt nok til at erstatte de gamle lyskilder. For eksempel er der problemer med diodelysets farve. Det er ikke helt hvidt, nærmere blåligt. Det kan have betydning for trafiksikkerheden, hvis farvegengivelsen er dårlig. Noget der skulle være rødt, bliver måske af øjet opfattet som mørkt/sort. Et større praktisk problem er det, at der ikke er udviklet diodepaneler, der kan skrues i de gamle lygtehuse. - Men firmaerne udvikler løbende deres produkter, og jeg er ikke i tvivl om, at om få år er klar til at installere de første diodelamper i gadebelysningen, siger civilingeniør Michael Thau. Og så kan det for alvor mærkes på budgettet, at kommunen skal bruge langt færre timer på at skifte pærer. I dag er levetiden for pærerne i gadebelysningen sat til et år. Men diodepanelerne har en levetid på 10 år. Formentlig mere.