Børnepasning

Det lysner over vangen

Efter et barskt år ånder de lettet op i Børnehuset Aavangen

TERNDRUP:Når 100 børn og 100 voksne i aften strømmer til Børnehuset Aavangen i Terndrup for at holde midsommerfest, så er humøret højt. Men at det kunne blive det igen, var ikke lige til at se for bare få måneder siden. Den integrerede institution har haft en ualmindelig barsk periode, hvor kaos og dårlig stemning har hersket. Men nu er alle kommet på den anden side af krisen og kan ånde lettet op. Der skal også en dyb indånding til for at fortælle historien: - Det begyndte med, at vi måtte afskedige to medarbejdere, fordi børnetallet faldt fra 2003 til 2004. Og på grund af lange opsigelser startede vi 2004 med et underskud på 94.000 kr. Det begrænsede jo vores muligheder og betød for eksempel, at vi var meget forsigtige med vikarindkaldelser. Det går jo et eller andet sted ud over kvaliteten, siger leder Finn Sejrup Pedersen. Samtidig var 2004 året, hvor et længe planlagt udviklingsprojekt skulle sættes i søen. - Vi var fra gammel tid opdelt i fire stuer. Dem slog vi i 2001 sammen til to fløje, ligesom Mini-Fritteren altid har fungeret som en fløj. Men sidste år kastede vi os ud i en ny struktur: Det hele skulle organiseres fra fællesrummet, så hver enkelt medarbejder kunne koncentrere sig om sin spidskompetence, for eksempel musik, som man så samlede en gruppe børn om, fortæller Finn Sejrup Pedersen. Ansvaret for at have tjek på alle børn og beskeder gik nu fra alle til at hvile på nogle få særligt udvalgte fællesrum-ansvarlige, de øvrige medarbejdere skulle kun have fokus på deres egen aktivitet. - Men det var der nogle, der havde meget svært ved. Nogle blev ved at snurre rundt som et lykkehjul og lande et tilfældigt sted. Det er svært at vænne sig til at nøjes med at have et deloverblik, svært at slippe ansvaret for det hele. Men forudsætningen for den struktur er, at du er, hvor du er. Ellers er børnene lynhurtigt et helt andet sted, siger Finn Sejrup Pedersen. Souschef Eva Lykke Skov mener, at det var et spørgsmål om tryghed i personalegruppen. - Det har noget at gøre med at turde give slip og have tillid til, at andre nok skal have styr på resten. Og de nye medarbejdere fik ikke den vejledning, de havde behov for, fordi de "gamle" selv var utrygge og usikre. Hele det gamle fundament var væk, siger Eva Lykke Skov. De to ledere lægger ikke skjul på, at hele perioden også tog hårdt på dem personligt. - Det sled godt nok på hele systemet. Det kostede nogle søvnløse nætter. Eller man kunne vågne op midt om natten med sved på panden, fortæller Eva Lykke Skov. Finn Sejrup Pedersen erkender også blankt, at ledelsen ikke lykkedes med projektet: - Det knækkede for os. Kaos havde bidt sig fast på et tidspunkt, og vi kæmpede en kamp for at holde os på sporet. Hvor havde vi dog travlt, og hvor var det dog ubehageligt. Vi kunne sagtens se, hvad der gik galt, men vi kunne ikke se, hvordan vi skulle rykke os fri. - Og vi skulle nok have stoppet den nye struktur noget før. Men det er meget nemmere at se nu, siger Eva Lykke Skov. For ud over den i sig selv udfordrende nye struktur blev institutionen ramt af en række uheldige omstændigheder. - Pludselig var vi kun 50 procent af det oprindelige personale. Og snart faldt ydeligere to fra på grund af sygdom og barsel, så vi efterhånden kun var fire, der var gamle i gårde, siger Finn Sejrup Pedersen. Affolkningen i det kendte personale smittede af på børnegruppen, hvor kaos voksede i fællesrummet under aflevering og afhentning. Og det kunne forældrene ikke undgå at lægge mærke til. En lille gruppe begyndte at kritisere meget voldsomt og udtrykke mistillid til personalet. - Og det var der også ofte grund til. Vi var ikke så heldige i vores organisering eller i vores faglighed. Men vi er heldigvis kommet ud på den anden side på en god måde. Med hudløs åbenhed og ærlighed. Og nu kører det! Der kommer 200 mennesker til fest, smiler Finn Sejrup Pedersen. - Vi er blevet mange erfaringer rigere. Og vi stopper jo ikke med at udvikle os, for så bliver det hele for surt, siger souschef Eva Lykke Skov. Bestyrelsen og ledelsen har endda også visioner om at indrette masser af nye faciliteter i naturen omkring huset. En overdækning af bålpladsen, måske en lille soppestrand, en skibakke, en svævebane - og gerne i samarbejde med skolen, borgerforeningen, spejderne og andre foreninger i Terndrup. Det lysner over Aavangen.