- Det må I selv finde ud af

Folkeoplysningsudvalg vil ikke i første omgang blande sig i strid mellem gymnastikforening og skole

Skolevæsen 5. juni 2003 08:00

LØGSTØR: - Jeg tror, at skolen og gymnastikforeningen selv kan finde ud af det. Kan de ikke, så må vi jo hjælpe dem. Sådan lyder det fra formanden for Løgstør Kommunes Folkeoplysningsudvalg, Mogens Juel, efter at udvalget netop har haft en henvendelse fra Løgstør Gymnastikforening på sit bord. Gymnastikforeningen er træt af at skolen i langt højere grad end tidligere aflyser foreningens træningstimer i skolens gymnastiksale med henvisning til f.eks. årsprøver og terminsprøver. Men i første omgang er der ikke hjælp at hente hos udvalget, der har valgt at sende reglerne for anvisning af kommunale lokaler til såvel skolen som foreningen med en venlig henstilling om at parterne selv løser problemer via planlægning. Bedre planlægning @Brød.9.u-indryk- Både gymnastikforeningen og skolen må tilstræbe bedre planlægning, så parterne ved, hvornår de to gymnastiksale på skolen er i brug. Den planlægning kan man lave et helt år frem, siger Mogens Juel. - Folkeoplysningsudvalget har godt nok kompetencen og kan gå ind og bestemme, hvordan tingene skal være, men det bør da vist være en sag af en kaliber som de to parter selv kan klare med hinanden, siger Juel. Af et brev som gymnastikforeningen har sendt til kommunen fremgår det, at foreningen finder det uforståeligt, at begge gymnastiksale på skolen skulle bruges hele uge 3 til terminsprøver, når skolen reelt - ifølge foreningens mening - kunne nøjes med at aflyse begge gymnastiksale om mandagen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...