Det mener partierne om værnepligten

Det mener partierne om værnepligten

Venstre og Det konservative Folkeparti: Værnepligten er vigtig, fordi den er grundlaget for rekrutering og folkelig forankring, men indholdet og opgaverne skal ændres. Værnepligten skal bestå af en kort basisuddannelse på 600 timer i blandt andet bevogtning, førstehjælp og sanitet. Det er nok til, at folkene kan bruges til store bevogtningsopgaver i forbindelse med for eksempel terrortrusler. Efter de tre måneder kan man melde sig til en frivillig overbygning på ni måneder. Socialdemokraterne: Værnepligten er unødvendig, fordi der er bruge for en gennemgribende reform af forsvaret og derfor er der ikke penge til det hele. Når Politiet kan rekrutere nok folk, så kan militæret også. Værnepligten skal suspenderes og forsvaret skal sørge for så gode løn og arbejdsvilkår, at der er ansøgninger nok til en professionel hær. Dansk Folkeparti: Værnepligten er vigtig som rekruteringsgrundlag og fordi vi har haft den med succes i lang tid. Værnepligten kan ændres, så den tager fem til seks månder. Derefter kan man bygge oven på alt efter, hvor i militæret man skal hen. Det Radikale Venstre: Vil gerne afskaffe værnepligten helt og indføre professionelle soldater. SF: Værnepligten skal afskaffes, fordi det er spild af resurser og rammer tilfældigt. Der er brugt for et mobilt og professionelt forsvar.