Det mener regeringen om Venstres skatteplan

Venstre mangler mellem seks og otte milliarder kroner, mener regeringen, som afviser Løkkes forslag til skat.

17. juni 2012 10:22 - Opdateret 17. juni 2012 10:23

Det mener regeringen om Venstres skatteplan

Finansministeriet har haft den store regnemaskine i gang og her er ministeriets bedømmelse af Venstres forslag til skatteændringer.

* Den samlede underfinansiering (målt efter sædvanlige principper før adfærd) i Venstres justerede skattereform er i størrelsesordenen 8 milliarder kroner.

* Hvis man tager højde for, at folk ændrer adfærd, når de får skattelettelser, mangler Venstre seks milliarder kroner, vurderer Finansministeriet.

* Venstres forslag vil fjerne tre milliarder kroner fra det finanspolitiske råderum i 2020.

* Hvis de to milliarder kroner, som både Venstre og regeringen vil finde ved reform af førtidspension og fleksjob, bruges på skattelettelser, vil der enten være underskud i 2020 eller komme lavere offentlig service, vurderes det.

* Beregningerne er foretaget ud fra en række forskellige skøn og forudsætninger, da der ifølge Finansministeriet ikke er fuld klarhed over alle elementer i Venstres forslag.

* En enlig, lavtlønnet LO'er vil ifølge Finansministeriet få 1280 kroner mindre ud af Venstres forslag end af regeringens.

* En enlig topdirektør i ejerbolig vil få 24.140 kroner mere i Venstres plan end i regeringens forslag.

Kilde: Finansministeriet

/ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...