Rostrup

Det mente Nicolaj Holm (B)

{ MARIAGERFJORD: Vor formulering af en replik fra viceborgmester Nicolaj Holm (B) forleden under debatten om den nye biblioteksstruktur i Mariagerfjord Kommune kunne godt misforståes. Nicolaj Holm kommenterede det nedstemte forslag om at redde filialerne i Veddum, Skelund og Øster Hurup med en enkelt ugentlige åbningstime, som hentes ved at halvere åbningstiden i Øster Hurup fra seks til tre timer om ugen. Han sagde: ”Landsbypolitik bør ikke handle om at varetage lokale særhensyn. I så fald kunne det jo være interessant at høre, hvad man mener i Rostrup og Astrup, som jo ikke har repræsentanter i byrådet”.