EMNER

Det mindede om en børnehave

Hård dom efter politiske mudderkastningsøvelser på produktionsskolen

HOBRO:Fremtidens vælgere havde lidt svært ved at holde koncentrationen, da fire folketingskandidater i går gæstede produktionsskolen i Hobro. Som politikere har for vane, fløj tallene gennem luften, og det samme gjorde angrebene på hinandens politik. Hvorfor kandidaterne vælger den måde at duellere på, undrer tre af tilhørerne, der trods det, at ingen af dem må stemme til folketingsvalget 8. februar, lyttede interesseret på, hvad kandidaterne havde på hjertet. Selv om Mikkel Holm Hansen på 16 år fik meget ud af mødet, er han forundret over faconen. - De gør meget ud af at svine hinanden til for at få stemmer, lød Mikkel Holm Hansens konstatering efter det næsten to timer lange møde. Og der var mere af samme skuffe i efterkritikken af de politiske præstationer. - Det minder mig om en børnehave, hvor de har travlt med at sige, at de andre er dumme. Hvorfor siger de ikke bare, hvad de mener, spørger 17-årige Michelle Simonsen retorisk. Johnny Knudsen på 15 år havde heller ikke meget til overs for det kunstneriske indtryk. - Ingen af dem virker rigtig troværdig. De bruger alt for meget krudt på at nedgøre hinanden. Og så er det lidt som om, de har en maske på, så det er svært at finde ud af, hvem de i virkeligheden er. Aktive lobbyister Under valgkampen er politik blevet et varmt debatemne blandt de unge på produktionsskolen. Fritkvarterene går blandt andet med at lobbyarbejde. - Vi diskuterer meget politik, og især under valgkampen. Især os, der ikke har stemmeret, for vi prøver at få dem, der har lov til at stemme, til at stemme for det, vi tror på, forklarer Mikkel Holm Hansen, der har luret pointen i, at kan han overbevise bare én, så er det næsten lige så godt, som hvis han selv satte et kryds bag forhænget 8. februar. Og det betyder faktisk noget for eleverne, hvem der sidder i regeringen. - Det betyder meget for mig, for det er dem, der skaber det samfund, vi lever i. Jeg vil gerne kunne stå inde for det samfund, jeg giver videre til de børn, jeg engang får, fortæller Michelle Simonsen. Fra PISA til Lissabon Der kom kun ganske få konkrete og håndgribelige ting på bordet, og de godt 100 tilhørere havde lidt svært ved at holde fokus. For de fire kombattanter kastede sig ud i den ene milliard-sammenligning efter den anden og slyngede procentsatser mod øst og vest. Det, blandet med ord som PISA-rapport og Lissabonkrav, hjalp bestemt ikke med at fremme forståelsen på stolerækkerne. De unge vågnede op fra deres småsnak og sms-virksomhed, da emner som SU, praktikpladser og beskæftigelse endelig kom på bordet. Men de fire politikere kom aldrig rigtig ind til kernen. Hvordan sikrer vi flere praktikpladser og flere arbejdspladser? Selv om ordstyreren indskærpede, at han udbad sig korte svar, så faldt kandidaterne for fristelsen, og talte længe, mens de fleste pointer blev udvandede og uklare. Kandidaterne pakkede deres merchendise sammen, og kørte videre til andre møder med landets vælgere. Den generelle opfattelse af mødet var indtrykket af politiske mudderkastningsøvelser, men de unge vil hellere have klar tale og troværdighed. - De skal sige det, de mener. Og mene det, de siger, som Michelle Simonsen præcist formulerede det.