Det moderne vilde vesten

Som stor fan af de to første spil i Call of Juarez serien, var det mildest talt spændende da tredie og nyeste epos i serien dumpede ind ad brevsprækken. Ville udviklerne formå at holde dampen oppe?

Film 1. august 2011 21:59
For kendere af de to gamle Call of Juarez spil, er den største nyskabelse der springer i øjnene at handlingen er rykket ud af det vilde vesten og ind i moderne tid. Efter kort tid står det dog klart, at forandringen udelukkende er af teknologisk karakter - det vilde vesten er åbentbart akkurat lige så lovløst i dag, som for 150 år siden. Vi følger 3 hårdkogte betjente i og omkring Los Angeles, i et kriminelt miljø hvor øretæverne sidder løst og pistolerne aldrig bliver helt kolde. Og der er intens action fra første færd. I sin grundform taler vi klassisk skydespil med førsteperson perspektiv, det vil sige man skal løbe rundt og plaffe fjender ned, finde ammunition, og forsøge at holde sig i dækning så godt som muligt. Det er tydeligt at udviklerne har fundet inspiration i de enorme bunker af "dirty cop" film, som Hollywood med svingende success har spyttet ud i årevis. Spillet er en lang række af missioner, hvor horder af skurke skal mejes ned, men heldigvis har udviklerne forstået at der skal mere til for at overgå de lige så enorme bunker af skydespil, som spilbranchen har pumpet ud i årvis. Således krydres missionerne blandt andet af bilsekvenser, hvor man skal eftersætte eller undslippe fjender. En gang imellem støder man på ubehagelige fyre som vil slås, og så skiftes skydevåbnene ud med de bare næver. Det er overordentligt prisværdig med lidt afveksling i gameplayet, problemet er bare at ingen af de alternative modes fungerer særligt godt. Kontrollen over bilerne minder i bedste fald om radiobilerne i tivoli, og nævekampene afgøres mere af tilfældigheder end færdigheder. Fornemmelsen af et halvfærdigt produkt begynder hurtigt at melde sig, og det bliver ikke bedre af at grafikken og animationerne i det store hele virker primitive. Skrifttyperne er næsten retro agtige og pixelerede, baggrundende er slørede, og objekter som fjender og biler kan pludseligt dukke frem af det rene ingenting. Nogle fejl giver spillet en ufrivillig komisk vinkel, f.eks. når en fodgænger på gaden skøjter rundt uden at bevæge bentøjet. Men det ændrer ikke ved, at Call of Juarez The Cartel grundlæggende bygger på nogle gode ideer, og er født ud af et ønske om at gøre tingene på en ny og anderledes måde. Der er ikke tale om at genopfinde genren, men de gode intentioner fornægter sig ikke. Personligt holder jeg meget af spil med co-op mulighed, altså hvor man kan spille spillet sammen med en ven, og dermed hjælpe hinanden og trække nogle ekstra timers underholdning ud af et spil man måske allerede har gennemført. Her brillierer Call of Juarez The Cartel ved at lade op til 3 spillere kæmpe side om side, i stedet for "bare" to spillere (som efterhånden mange andre spil lader sig nøje med). Og da spillets hovedpersoner af natur er nogle lyssky typer, er der den ekstra tvist, at man kan forsøge at snyde og bedrage sine medspillere. Man kan f.eks. få en hemmelig sidemission hvor man skal stjæle bevismateriale for egen vindings skyld - altså uden at ens medspillere fatter mistanke. Og der er naturligvis ekstra point at hente hvis man slipper ubemærket afsted med sin ugerning - eller afslører medspillerens svindelnumre. Når man ikke bekriger sine kammerater, kan man hjælpe hinanden ved at give dækning og indtage fjendens barrikader ved hjælp af simpel flanke teknik. De forskellige personer man kan spille som, har ligeledes hver deres karakteristika i form af våbenvalg og rækkevidde. Men grundlæggende er forskelligheden til at overse, og det eneste rigtigt enestående er de 3 samtidige spillere. Dertil kommer naturligvis den sædvanlige multiplayer option hvor man enten kan spille røvere og soldater i en klassisk deathmatch, og forsøge at slagte det andet hold efter bedste evne, eller en slags mission baseret kamp hvor man f.eks. skal slås om narko i en lagerbygning. Det er set mange gange før, men her slår politi-partner systemet igen til, og man får tildelt en online makker man gør klogt i at holde sig til. Makkeren kan spotte fjender, og man belønnes for at arbejde sammen. Problemet er bare, at det i praksis ikke virker specielt godt. I hvert fald ikke ved anonyme onlinekampe, hvor man ikke kender hinanden på forhånd. De fleste blæser på partner systemet, og drøner rundt som de har lyst til. Endnu et eksempel på en god ide, som udviklerne godt kunne have givet en halv time mere i ovnen inden de erklærede den færdigbagt. I det hele taget er det symptomatisk for alle aspekter af Call of Juarez The Cartel. De gode ideer er ikke helt så veludførte som de fortjener, grafisk mangler der lidt afpudsning, køre/slås spillene er for klodsede til egentlig af være fornøjelige, og fejl popper alt for ofte ind og ud af skærmbilledet. Hvor er det bare ærgerligt, men der er som altid håb om en online feber redning, hvor udviklerne frigiver en opdatering der retter de værste fejl. Jeg mener klart at spillet fortjener det, og det bør være muligt at rette på på de fleste tekniske uhensigtsmæssigheder.
Pegi:
Læs mere om PEGI klassificeringen her.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...