Det mørklagte slaveri

Ingen ved, hvor meget illegalt arbejde, der findes i Danmark. Hidtil har politiet haft svært ved at gøre noget ved det

Etik 9. marts 2003 07:00

De slog til i mørket. På samme tid mødte politiet talstærkt op på forskellige avisdistributioner og på privatadresser en februarnat på Sjælland. Omkring 50 anholdte. Seks mand fængslet. I en af de største aktioner nogensinde mod illegalt arbejde i Danmark. Næstved Politi, der ledede aktionen, vil ikke ud med mange oplysninger, men rygterne florerede hurtigt. Indiske bagmænd, illegale indvandrere indsmuglet som billig arbejdskraft - 44 avisbude på vej mod udvisning af landet. En enkeltstående sag? Blot én af mange? Tilfældigt opstået? Benhårdt organiseret? Spørgsmålene er mange, men svarene er få - for ingen ved rigtigt noget om, hvor udbredt brugen af illegal arbejdskraft er i Danmark. Folketinget vedtog for nylig en handlingsplan, der skal hjælpe med at kortlægge og bekæmpe det illegale arbejde. Et af elementerne er, at Rigspolitiets såkaldte Task Force skal indsættes i kampen. Hidtil er sagerne kun blevet behandlet på lokalt plan i politikredsene, og Rigspolitiet erkender, at de endnu ikke er så meget inde i sagerne, at de kan medvirke til at give et overblik. Handlingsplanen er tiltrængt, mener Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i BAT-kartellet, en sammenslutning af syv fagforbund inden for bygge-, anlægs- og træindustrien. - Det er meget svært at sige noget om, hvor mange illegale arbejdere, der er i Danmark. Men der er ingen tvivl om, at det er steget enormt især i de sidste 10 år, siger Gunde Odgaard. Sekretariatschefen stod sidste år i spidsen for en undersøgelse, der viste, at staten går glip af 462 millioner kroner årligt på grund af illegalt arbejde indenfor bygge- og anlæg, skovbrug, landbrug og gartneri. - Og vi skønnede i vores beregninger lavt med vilje, for vi vil ikke beskyldes for at råbe ulven kommer, siger Gunde Odgaard. Rengøringsmafia Jens Borking er næstformand i en af Træ- Industri og Bygs lokalafdelinger i København. Han bruger mellem 20 og 30 procent af sin arbejdstid på at opspore illegale arbejdere. - Jeg havde min første sag i 1992. Det var polakker, der arbejdede med noget byggeri, og det var virkelig et særsyn dengang. Det startede med en-to sager om året - nu har jeg 30-40 stykker, hvilket er cirka halvdelen af de tips, vi får, fortæller han. De første store landskendte sager om illegalt arbejde kom frem i midten af halvfemserne, da en tv-udsendelse afdækkede masser af illegalt arbejde i rengøringsbranchen i sagen om den såkaldte rengøringsmafia. En egyptisk bagmand hyrede systematisk illegale indvandrere til job, blev idømt en fængselsstraf og millionbøde, men slap væk. - Det var meget velorganiseret med en edderkop i midten og op- og nedlukninger af selskaber, når sporet blev for varmt, fortæller Aage Jensen, der er næstformand i Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet (RBF). Han er sikker på, at der stadig er illegalt arbejde i branchen. - Men jeg aner ikke hvor meget. Vores lokalafdelinger får da et par firmaer på krogen ind i mellem, men ligesom med avisbudene er det svært at opdage. Folk arbejder om natten, og der er mange små firmaer, siger Aage Jensen. Men selv om sagen med rengøringsmafiaen og avisbudene umiddelbart virker meget veltilrettelagte, så er der stadig langt til seriøs organiseret kriminalitet, vurderer de fleste af de fagforeningsfolk, som NORDJYSKE har talt med. Langt de fleste illegale arbejdere kommer fra de fattige østeuropæiske lande. - Der er forskellige former for organisering. Det kan være en dansker, der har haft en eller anden forretningsmæssig ting - det kan være alt fra salg en brugt bil til et import/eksport-firma - med et af de baltiske lande eller Polen, hvor 87 procent af de illegale arbejdere kommer fra. Så sker det mere eller mindre tilfældigt, at han støder ind i nogen, og så bliver det til lidt arbejde, siger Gunde Odgaard. - Ofte er det lidt mere end et tilfælde, hvor der er en eller anden form for mellemmandsorganisation. Det er kun meget få, der kommer til landet og slet ikke ved, hvor de skal hen, og som bare driver rundt på må og få. Men den store grænseoverskridende kriminalitet er der kun tale om i meget få tilfælde, siger Gunde Odgaard, der dog har hørt om hårde metoder. - I en sag fra Vejle blev nogle unge arbejdere, der blev opdaget, truet på deres familier, hvis de afslørede, hvem der havde hentet dem hertil, siger Gunde Odgaard. Ikke USA og Mexico Visse steder i USA ser man brancher, som frugtavl og vindyrkere, der er afhængige af illegal arbejdskraft, og hvor visse områder kunne gå i stå, hvis ikke der kom lyssky hænder og hjalp til. Men selv om tendensen også ses visse steder i Europa, er Danmark ikke truet på samme måde, mener fagforbundsfolkene. - Vi har regnet det ud til at være 1640 årsværk i vores branche, set i forhold til et samlet årsværk på 158.000. Det er omkring én procent, og det er ikke meget. Men det er præcis derfor, vi slår så hårdt ned på det nu. Får vi det ikke stoppet i tide, risikerer vi, at det holder ved ligesom i Tyskland og Belgien, siger sekretariatschefen. I Europa er illegalt arbejde i lande som Spanien, Italien, dele af Tyskland, Belgien og England så udbredt, at del funktioner ville lide uden den illegale arbejdskraft, vurderer Gunde Odgaard. - Sådan er det endnu ikke i Danmark. Hvis den illegale arbejdskraft bider sig fast, så bliver den en integreret del af en samfundsøkonomi, som den ikke bidrager til. Og derfor kan det gå ud over visse brancher, hvis den lige pludselig forsvinder, siger Gunde Odgaard. Jens Borking fra Træ- Industri og Byg accepterer ikke, at brancher kan blive afhængige af illegal arbejdskraft. - Hvis amerikanerne kunne vænne sig til ikke at æde så mange appelsiner, at de ikke kunne få bilvasken så billigt, så ville flere få forbedret deres arbejdsforhold. Dybest set, så handler det her om, at der er en lille gruppe mennesker i den vestlige verden, der forlanger, at maden og tøjet skal være billig og dermed lavet af folk, der ikke får særlig meget for det, siger Jens Borking. Kan godt forstå dem Det største problem ligger netop i at fjerne forskellen mellem de rige og de fattige lande, siger Gunde Odgaard, der har al forståelse for de illegale arbejdere. - De illegale er ofte udmærkede, dygtige håndværkere, som kommer fra meget vanskelige sociale vilkår. Umiddelbart er det svært at fortænke dem i, at de prøver at komme til Danmark for at tjene lidt penge. Spørgsmålet er, om ikke mange danskere ville gøre det samme, siger Gunde Odgaard. Alternativet i hjemlandet er bittert. For nogle kan det være glimrende at få helt ned mod fem kroner i timen, kost og et simpelt logi. Og illegale arbejdere forlanger ikke sygesikring, godt arbejdsmiljø og otte timers arbejdsdag. - Men det går bare ikke, at de nedbryder de forhold, vi har bygget op gennem så mange år, siger Gunde Odgaard. Hans vrede er rettet mod de danskere, der hyrer den illegale arbejdskraft. Ikke så meget på grund af den skadelige virkning på samfundsøkonomien, men mere på grund af det, han mener er foragt for mennesker. - Det store problem er, at danskernes etik og moral er så meget i forfald, at vi accepterer slaveri. For det er, hvad det er, siger Gunde Odgaard, der stadig kan blive forarget over et af de grelle eksempler, han har mødt: - En mand fra Nordsjælland havde fået nogle letter til at lave noget på sit hus, men da de var færdige nægtede han at give dem en krone. "I kan bare skride hjem!" Vi kom i kontakt med dem og tilbød dem at køre en sag, men de ville ikke blandes ind i noget. Her har vi åbenbart en dansker, der ikke vil betale danske håndværkere en ordentlig pris, der ikke engang vil betale illegale arbejdere 30 kroner i timen, der simpelthen slet ingenting vil betale disse mennesker for deres arbejde. Helt ærligt, hvor er vi så henne?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...