Det nye, danske søværn

For det første at forsvarets fokus er skiftet fra at vogte de danske grænser til deltagelse i internationale opgaver. For det andet at søværnets materiel har så mange år på bagen, at det trænger til at blive skiftet ud.

- Forsvaret skal i højere grad end tidligere være i stand til at deltage i opgaver ude i den store verden, for eksempel konfliktforebyggende-, fredsbevarende-, fredsskabende- og humanitære opgaver, siger forsvarsminister Søren Gade (V). Det hele har medført et hav af ændringer i søværnet, blandt andet at ubådsvåbnet nedlægges, at to eskadre nedlægges, at Søværnets Grundskole flyttes fra Auderød til Frederikshavn, at der etableres operative logistiske funktioner i forbindelse med internationale opgaver, og at en del materiel udfases og erstattes af nyt. Overordnet set har det danske søværn siden den kolde krig sagt farvel til cirka 60 skibe, som er erstattet og skal erstattes af 30 nye skibe af fem forskellige typer. Eksempelvis bliver 10 torpedobåde, fire minelæggere og tre korvetter erstattet af tre patruljeskibe og to fleksible støtteskibe. Fleksibelt støtteskib De to fleksible støtteskibe er de absolut største fartøjer i det danske søværn nogensinde, og de er en nyskabelse uden lige. Et fleksibelt støtteskib kan nemlig træde ind i mange roller, og derfor erstatter de mange specialskibe, søværnet hidtil har haft. - Mens vores store korvetter er på 85 meter, er de nye støtteskibe hele 137 meter lange og med en langt større lasteevne. Så det er en spændende nyskabelse, som vi glæder os helt eventyrligt til at afprøve i aktion, siger kommandørkaptajn Stig Meyer, der er chef for støtteskib nr. 2, der ventes færdig fra værftet ved udgangen af marts. Størrelsen har også betydning for muligheden for at være på havet i al slags vejr og gennem lang tid. Alene olietankene kan rumme nok til at støtteskibet kan sejle uden optankning i tre-fire uger. De nye støtteskibe er ligeså fleksible som de gamle Standard Flex-fartøjer. Det vil sige, man arbejder i moduler svarende til almindelige containere. Det betyder, at støtteskibet hurtigt kan rigges om til eksempelvis felthospital og ligeså hurtigt rigges af og klædes på til aktive krigsopgaver. - Man kan sige, at når midlerne ikke er rigelige, så tvinges man til at tænke kreativt. - Det har vi gjort her, og der er ingen tvivl om, at det vil blive et eksempel for andre nationer, der stadig arbejder ud fra devisen om at hvert fartøj har en specifik funktion, siger Stig Meyer. Handling Rent politisk er det også vigtigt, at Danmark får sine fleksible støtteskibe. De er nemlig med til, at politikerne kan sætte handling bag ord og deltage aktivt i internationale operationer, vurderer orlogskaptajn i søværnet og næstkommanderende på støtteskib nr. 2, Dan B. Termansen. - Danmark har jo fået plads i FNs Sikkerhedsråd, og her har Danmark øget FNs fokus på forholdene i Afrika. Og ved eventuelle kommende operationer i Afrika vil Danmark med de større skibstyper nu kunne deltage, siger Dan B. Termansen. Fra forsvarsministerens side lægges der heller ikke skjul på, at de fleksible støtteskibe er en vigtig brik i fremtidens internationale konfliktløsning. - Med de nye enheder vil søværnet kunne deltage i internationale opgaver, fuldt på højde med andre nationer, vi sammenligner os med, siger Søren Gade. Planen er, at søværnet til stadighed skal stille et patruljeskib og et fleksibelt støtteskib til rådighed for NATO, når de er fuldt operative ved årsskiftet 2007/2008.