- Det nytter ikke at gemme sig

Første landsmøde for unge - nordjyde glad for at tale med andre sygdomsramte

Kronprinsesse Mary åbnede i går landsrådet for kræftramte unge i Svendborg. Her modtages hun af Arne Rolighed, formand for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen og Camilla Pedersen, der netop har overrakt velkomstbuketten. Foto: Scanpix
Skolevæsen 13. september 2009 06:00

SVENDBORG: Findes der andre, der har det som mig? Nordjyske Camilla Pedersen var 15 år og helt sikker på, at hun var den eneste nogensinde, der havde fået kræft i så ung en alder. Indtil da havde lægernes mistanke om kyssesyge lydt helt forfærdelig, men kræft? 15 år gammel var fester, veninder, springgymnastik og skole pludselig skiftet ud med en hospitalsseng og udsigt til kemobehandlinger. - Indtil da anede jeg intet om kræft. Med et blev jeg taget ud af min hverdag, og alting var anderledes. Venner og familie var der stadig, men jeg var syg og følte, jeg gik glip af meget af alt det, mine venner oplevede. Der sker jo meget i ens liv, når man er 15 år, siger Camilla Pedersen. Kræftramte unge mødes Hun er en af 60 unge fra hele landet, der denne weekend mødes til det første landsmøde nogensinde for unge kræftramte. For selv om hendes venner har været trofaste gæster ved sygesengen, så gør det alligevel en forskel at tale med andre unge, der også har mærket kræften på egen hånd. - Det er jo ikke fordi, vi taler om sygdom hele tiden. Men det er rart at tale med nogen, der også ved, hvordan det er at have kræft. Det kan man selvfølgelig også tale om med folk, der er ældre, men vi har meget til fælles: skole, hverdag, venner, og den der følelse af at gå glip af en masse af livet som ung, fordi man bliver syg. Nogle af dem ved også, hvor svært det er at vende tilbage igen efter sygdommen, siger Camilla Pedersen. Hendes diagnose hedder leukæmi og i første omgang blev Camilla sat i behandling med kemoterapi. Efter et halvt år blev hun dog overført fra Aalborg Sygehus til Rigshospitalet for at få transplanteret stamceller fra sin lillebror. Sammen med både stråling og mere kemoterapi ser det nu ud til at have fået bugt med leukæmien. Men kræfterne er stadig små. Det lykkedes Camilla at vende tilbage til folkeskolen og færdiggøre 9. klasse, men først året efter klassekammeraterne havde sagt farvel til folkeskolen. Hun går nu i 1. g på gymnasiet i Frederikshavn. Springgymnastikken på et forholdsvist højt niveau har hun måttet opgive at vende tilbage til. Konditionen svigtede - Det var virkelig et hårdt slag at se i øjnene, at jeg var blevet så svag af sygdommen, at jeg ikke bare kunne vende tilbage. Jeg havde hverken konditionen eller musklerne til det. Det slog mig virkelig omkuld. I stedet dyrker hun nu sport sammen med andre unge med kræft i netværket Proof of Life i Aalborg. - Der kan jeg se andre, der også har været syge, og som er længere fremme end mig og kan mere. Det er meget inspirerende. Jeg håber, jeg på sigt også kan virke sådan på andre. I går kunne hun fejre sin 18-års-fødselsdag, og samtidig fik hun også æren af at overrække blomster til kronprinsesse Mary ved åbningen af landsmødet for unge kræftramte. - Det er rart, at vi kan skabe opmærksomhed om, at kræft også rammer unge. Det er jo faktisk ikke så ualmindeligt mere. Det bedste råd, jeg kan give til andre unge er at tale om det og være åben. Det nytter ikke at gemme sig og sidde derhjemme, siger Camilla Pedersen./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...