Det ønsker bankkunderne af banken

Danskerne ser mere kritisk på deres bank og kræver, at banken løfter et samfundsansvar, viser undersøgelse.

Det ønsker bankkunderne af banken

Danskernes syn på deres bank fremgår af en ny undersøgelse. Her er nogle af hovedpunkterne:

* 80 procent er meget enige eller enige i udsagnet: - Jeg ønsker ikke at være kunde i en bank, der tager store risici, når de spekulerer på de finansielle markeder.

* 66 procent er meget enige eller enige i udsagnet: - Jeg er mere kritisk overfor min bank nu, end jeg var for få år siden.

* 52 procent erklærer sig meget enige eller enige i udsagnet: - Jeg ville skifte bank, hvis jeg opdagede, at min bank brugte mine sparepenge til at handle med valuta og værdipapirer på en måde, som kan påvirke priserne på fødevarer.

* 76 procent er meget enige eller enige i udsagnet: - Jeg ville skifte bank, hvis jeg opdagede, at min bankrådgiver fik en bonus, hver gang han eller hun solgte mig et produkt, jeg som kunde ikke har brug for.

* 84 procent er meget enige eller enige i udsagnet: - Jeg vil gerne have en bank, der er til gavn for samfundet og som fokuserer på at tjene borgere og virksomheder.

* 55 procent er meget uenige eller uenige i udsagnet: - Jeg er ligeglad med, hvordan min bank tjener penge, så længe den sikrer billige lån og god service.

* 19 procent erklærer sig meget enige eller enige i udsagnet: - Jeg har valgt at være kunde i min nuværende bank, fordi den har de bedste priser på lån.

1026 repræsentativt udvalgte har deltaget i undersøgelsen.

Kilde: Analyseinstituttet Interresearch for Cevea.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.