Det offentlige sejler

Efter 28 reformpunkter på folkeskoleområdet i dette årti viser den nyeste Pisa-undersøgelse, at det stadigvæk kniber voldsomt med elevernes læseformåen.

Lige så slemt står det ifølge medierne til med matematikken. Regeringen mener at afbøde det med den nye folkeskolereform. Oppositionen taler om et nationalt kompromis med flere penge, formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen mener - udover kritik af regeringen - at alt går som det skal, mens professor Niels Egelund fra Danmarks pædagogiske Universitet udtrykker, at der er noget, der er gået helt galt, og det havde man ikke regnet med. I Københavns kommune har borgmesteren for beskæftigelse og integration, Klaus Bondam, formøblet et statstilskud på 390 millioner kroner på de såkaldte pipfuglekurser, og den manglende kvalitet betyder, at disse penge nu skal betales tilbage, men det bliver næppe Bondam selv, der punger ud. Forleden undslap atter engang en meget farlig fange fra en transport til en skadestue, og fængselsvæsenet beklager. Disse tre forhold er tydelige eksempler på, at det offentlige "sejler" totalt, men den eneste synlige konsekvens er, at man beklager og ikke vil tage ansvar. Et fællestræk ved disse tre "smuttere" er, at de alle har deres årsag i den såkaldte anerkende menneskeopfattelse, som sagt meget enkelt prædiker, at alting er lige meget værd og skal anerkendes. Men når alting er lige meget værd, er der ingenting, der er noget som helst værd. Det er en menneskeanskuelse, som er vundet frem indenfor de sidste 10-15 år, og som er et "must" for konfliktsky ansvarshavere, som opererer efter den behagelige devise: "Det går nok, og går det ikke, så går det nok alligevel". På folkeskoleområdet vil problemerne være løst, i det øjeblik man ændrer kulturen fra ligegladhed til ansvarlighed, og man opprioriterer det faglige frem for det sociale og de bløde menneskelige værdier. Børnene kommer i skole for at lære, og det er det, man skal hele året. Opdragelsen og alle "hyggetingene" hører hjemme i forældre- og fritidsdelen. Der har været mange skandaler omkring Klaus Bondam gennem årene, og nu, da det ikke rigtig går længere, smutter han til en direktørstilling for Det danske Institut i Bruxelles, hvor han sikkert vil fortsætte sit frås i det fjerne. Så går der tid igen.. Klaus Bondam burde i stedet fastholdes i det han, har svigtet med. Da den ikke fysisk farlige Camilla Broe sidste efterår blev udleveret til retsforfølgelse i USA, oplevede hun retsmøderne iført arm-og benlænker, så hun ikke kunne undslippe. Når farlige danske fanger skal transporteres, har man indtryk af, at de medfølgende fangevogtere fungerer som en slags servicepersonale, der anerkendende tilbyder fangerne hvad som helst og bliver stærkt forundrede, når disse undslipper. Havde man fremgangsmåder som den Camilla Broe helt malplaceret blev udsat for, var den nævnte fange aldrig undsluppet. Det korte af det lange i min redegørelse er, at disse eksempler på, at det offentlige 'sejler', ikke løses via politiske indgreb, snak eller penge, men derimod i kraft af en mentalitetsændring væk fra, alt er godt, uskyldigt og respektabelt. Vort samfund mangler grundlæggende værdier for, hvad der er godt og dårligt. Skal man have det offentlige op at stå på en respektabel fod, skal der ske an mentalitetsændring til fordel for ansvar, engagement og konsekvens, og det kræver et opgør med den alt anerkende menneskeanskuelse.