Det perfekte vejr til en skovtur i Rold

Mange havde fundet vej til skoven

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

13-årige Anders Nygaard Kragelund snitter sig en smørekniv ved træværkstedet.

ROLD SKOV: Solen skinner fra en skyfri himmel, vinden er lun og bøgen er netop sprunget ud. Så er det tid til en skovtur. Den opfordring tog flere tusinde mennesker imod i Rold Skov, hvor Buderupholm Statsskovdistrikt i går var vært ved Skovens dag. Især mange børnefamilier havde pakket madkurven og fundet vattæpperne frem fra vinterhiet. Og der var nok at se på både for små og store på Jamborettepladsen ved Mossø. Lyden af motorsav fik hurtigt en større forsamling til at trække op ad bakken for at se på Henrik Palsgaard, som er skovløber i Rold Skov. Med høreværn og hjelm som beskyttelse snitter han behændigt en bjørn af et stort stykke træ. Det hele foregår med motorsaven.- Folk har virkelig svært ved at forstå, at jeg kun bruger saven til arbejdet, siger Henrik Palsgaard, som har snittet figurer på den måde i godt 10 år.- Det er min hobby. Jeg synes, det er spændende at finde ud af, hvor meget man kan lave. Ingen opgave er for stor, siger Henrik Palsgaard, som i øjeblikket har Topkaren til at stå derhjemme. Hun var en gammel kone fra Rebild Bakker, som solgte kaffe og kage. Henrik Palsgaard valgte at portrættere hende i træ i håb om, at nogle ville købe hende. - Men hun er stadig hos mig, og hun brokker sig aldrig, griner han.Bænket ved et langbord sidder Camilla Andersen fra Aalborg, som har Clara på knap to år med. De hygger sig med bedsteforældrene fra Viborg.- Jeg har været til Skovens dag to gange før. Det var før jeg fik barn. Nu er det noget andet, siger Camilla Andersen. Hun synes helt klart, dagen er sjovere med børn.- Denne gang skal vi for eksempel prøve en tur i hestevognen. Det gjorde vi ikke, da vi var alene af sted, siger hun.Børnefamiliernes dagDet er netop børnefamiliernes dag i skoven, konstaterer Bendt Egede Andersen fra Buderupholm Statsskovdistrikt. Her har man brugt tre måneder på at planlægge dagen.- Tanken er jo, at vi skal have formidlet alle de mange gode ting, man kan lave i skoven. Derfor er der også både skovhuggere, orienteringsløbere, mountainbikere og meget andet repræsenteret, siger Bendt Egede Andersen.Sidste år, hvor vejret artede sig knap så pænt, fandt 1500 vej til Rold Skov på Skovens dag. Men i år regner Bendt Egede Andersen med, at der har været 2000. -Det er længe siden, vi har haft så godt vejr til arrangementet. Men vi tager hvert år æren for, at bøgen springer ud, griner han.Skovens energiTemaet for dagen var skovens energi. Skoven giver os brænde og planter - og så er skoven jo et kredsløb, som omsætter lys, kultveilte og vand til ilt. Et af de produkter, der giver energi er træflis. Kurt Jørgensen er maskinfører på en Silvatec 878 - en kæmpe træflis-maskine, der æder mindst 300 meter om dagen. - Lige nu arbejder vi i Svinkløv Plantage. Det er mest nåletræer, vi tager, og flisen bruges til brændsel, siger Kurt Jørgensen. Energi var også, hvad mange familier brugte på at lave sig et fuglehus til haven. Der blev hamret og banket, så savsmuldet stod om ørerne på både børn og voksne. Til at overvåge, at alt gik som det skulle, stod blandt andre Svend Lassen, som er skov- og landskabsingeniør. - Ja, alle springer på med krum hals. Jeg er her bare til at give instrukser. De klarer det fint selv, og ingen er endnu kommet galt af sted. Men vi har da plaster med, forsikrer Svend Lassen.Skovens dag er overstået for i år. Men egentlig kan man vel kalde hver dag i Rold Skov for skovens dag. Skoven bliver nemlig besøgt af en halv million gæster om året.