EMNER

Det Radikale Venstre laver én fælles liste

Det Radikale Venstre i Fjerritslevskredsen er indstillet på at stille op til det kommende kommunalvalg med en fællesliste for de fire nuværende kommuner. Det blev besluttet på Fjerritslevskredsens generalforsamling på vandrehjemmet i Hune. Der blev på mødet nedsat et valgudvalg, som skal forberede det kommende valg, og det vil i de kommende måneder arrangere forskellige møder i kommunerne. Medlemmerne skal senere være med til at opstille den kommende liste, og her vil man på forhånd udpege bestemte pladser til de forskellige kommuner, så alle bliver repræsenteret rimeligt, fortæller næstformanden for kredsen, Holger Mærkedahl fra Hune, der glæder sig over, at den nuværende formand for amtets kulturudvalg, Gunhild Bach Nielsen opstiller, og han forventer, hun bliver partiets spidskandidat på listen.