Det rene trylleri

EMNER 15. september 2011 06:00

RØD BLOK: Så er det ved at være tiden for forandring. Ikke til det bedre, men til det værste. Hvorfor så det? Jo, uanset, hvad der end gøres af regeringsbeslutninger om at genoprette den økonomiske og sociale tilstand til det bedre, som før krisen, viser de mange meningsmålinger, at Helle Thorning-Schmidt (H.T.S. - Helles Trylle Stav?) har stor vælgertilslutning. Det føles underligt, at genopretningsordningerne, der i stor udstrækning er rigtig gode, og vil hjælpe samfundet gennem på sikker måde ikke bliver anerkendt af "De Røde", men i stedet forvrider alt og tryller for vælgerne. Der vil sikkert være fest og glæde, når H.T.S .og hendes løsagtige hjælpere nu skal "styre landet" med planløst trylleri, men vælgerne, som er de ansvarlige og således fornægter de realiteter om god genopretning foretaget at regeringen og dens støtteparti, lukker øjnene. Nu skal "slikkepinde og andre godter" omsættes til virkelighed. Bevar os vel… Vel, vel! Vælgerne har retten at vælge, og de, der fester 15.9., skal blot huske at vedgå sit valg - ikke for andres, men sin egen skyld- når resultatet af "de rødes" hærgen med skatteforhøjelser, fjernelse af arbejdspladser, forringelser af sundhedssystemet, ventelisteforlængelse m.v, er et faktum. Husk at de arbejdspladser, der forsvinder til udlandet, ikke kommer igen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...