Det rigtige sted at spise

Jeg har altid vigtet mig af at være i stand til at finde det helt rigtige og allerbedste sted at spise selv i en mig aldeles ukendt by. Der er en særlig glæde ved at sætte sig til bords på en restaurant uden den utrygge fornemmelse af, at man ved lidt ekstra søgen kunne have fundet et bedre sted. Det er slet ikke nok at studere menukortet, som jo for det meste er tilgængeligt på facaden ved indgangsdøren, for hvis man ikke er en meget kyndig og erfaren restaurantgæst, så har man ikke skygge af chance for at gennemskue, hvad alle de mere eller mindre forførende navne dækker over. Selv har jeg drevet restaurant for en del år siden, men også dengang som nu fandtes som en masse "færdigretter", restauratører med florissante vendinger troede at kunne forvandle til gastronomi. Når man har kigget i kulissen, så ved man, at der blot er tale halvtarvelige produkter fundet frem af fryser eller dåse for derefter at blive fikset op på billigst mulige måde. Der kan f.eks. være tale om en ret med snegle. Min generelle mistanke til, om en sådan restaurant med snegle på kortet går på, om det nu er et sådant sted, der gør sig rigtig umage? For hvor er det lige de får fat i de snegle? Jeg har aldrig set en frisk snegl på noget torv her i landet, en sådan må man meget langt mod syd for at finde. Nå, hvis sneglen ikke er frisk, så kunne man måske forestille sig, at der var anvendt ægte smør og frisk persille til at råde bod på det mystiske produkt, men nej, desværre sjældent, det ville gå for hårdt ud over fortjenesten. Med ovenstående lille eksempel vil jeg blot vise, at man må sikre sig, at der ikke er beskrevet for mange retter på kortet, om hvilke man godt ved, at de umuligt kan være friske. Inden man giver sig sin sult i vold og træder ind på en restaurant, der umiddelbart måtte se nok så tiltalende ud, så er det en god ide at studere enkeltdele af helheden nøjere. Mine indre advarselslamper lyser straks, hvis jeg ser langtidsholdbare madvarer indgå i dekorationen. Der kan være tale om ellers store flotte glas med farvestrålende peberfrugter og lignende i lage. Dem, der laver ægte mad, har ikke sådan noget useriøst pynt stående. De ville i stedet stille et fad med citroner frem, som et udtryk for, at her skiftes de friske varer ud med en sådan hastighed, at de ikke tager skade at stå fremme fra dag til dag. Man behøver jo ikke bare nøjes med de indtryk, som man kan danne sig gennem vinduet. Går man ind, kan lugten straks fortælle en masse, selvom udsugning bliver mere og mere effektiv. Gammel friturelugt lader sig ikke skjule, er det et pizzeria hænger lugten af kunstig ost, dårlig oksefars og overdrevent krydderi i luften. Vi ved nok, hvordan det kan dufte, når der laves dejlig mad. Et fingerpeg om, hvad man har med at gøre, fås hurtigt, om man kommer indenfor og blot beder om at kigge sig omkring. De dygtige og samvittighedsfulde i restaurantverdenen vil smilende sige ja uden videre, de ved alt om, hvor svært det er at finde de gode steder i mængden af muligheder. Er der tale om et højprofit affodringssted, så vil man kunne spore en vis fornærmet holdning. Sådanne forretninger har tusinde måder at forsvare deres manglende ægte engagement, en af dem er en småhoven adfærd nok bundende i ringe selvværd, og derfor skal gæsterne ikke komme her og tro, at de er noget. Naturlig og venlig adfærd følger med en glæde og stolthed over det arbejde, man udfører. Prøv eventuelt også på en dansk middelrestaurant at spørge, om man der anvender friske kartofler eller de i plastiksække konserverede. Jeg gør det selv, modtagelsen bliver gerne temmelig kølig, men hvorfor spilde sin appetit og sine penge på noget, man ikke kunne finde på at byde sine egne gæster hjemme i sit eget køkken. Når min mand er fremmede steder og skal finde et godt spisested, så husker han altid én tommelfingerregel, og det er at se efter blomsterne eller potteplanterne. Hvis en restaurant ikke magter at pynte op med andet end kunstige vækster, eller er selv en efeuranke nødlidende, så er der noget galt. Man kan ikke på sit menukort beskrive dagens friske torvetilbud i grønt, hvis ikke engang selv den mest beskedne buket friske blomster er at få øje på. Der mange, mange flere måder at finde sig den restaurant, der gør sig umage, og det er ikke retfærdigt overfor sig selv og alle dem, der yder et stykke seriøst arbejde for at sætte et ordentligt måltid på bordet at lade sig lokke af hvad som helst.