Det ringeste og ældste udskiftes

Gudumholm 11. marts 2007 05:00

GUDUMHOLM: På 2007-generalforsamlingen i medborgerhuset Asylgården i Gudumholm, varslede formanden for Pc-klubben @sylgården, Erik Jensen, at bestyrelsen også i det kommende år vil sørge for, at det dårligste og ældste edb-materiel vil blive udskiftet. Samtidig kunne formanden glæde sig over fremmødet. 22 af 36 medlemmer tog del i generalforsamlingen. Og det er jo meget godt. Generalforsamlingen blev holdt lige over middag, så enkelte har været forhindret p.g.a. arbejde, lyder formandens kommentar. Generalforsamlingen genvalgte Jørgen Pedersen, Gudumholm, og Svend Aage Jensen, Mou, til bestyrelsen. De øvrige er Inga Gustavsen, Gudumholm, Eigil Jensen, Lillevorde, og Erik Jensen, Storvorde. Sidstnævnte oplyser, at konstitueringen vil ske i nær fremtid. Per Pedersen, Mou, og Jørgen Bøgelund, Gudumholm, valgtes som suppleanter. Pc-klubben @sylgårdens medlemmer har adgang til klubbens faciliteter hver onsdag formiddag og hver torsdag aften.brula

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...