Det sagde de tirsdag
Mitt Romney om sine politiske håb og ambitioner: - Denne kampagne handler ikke om et navn på en stemmeseddel. Den handler om at redde Amerikas sjæl. Mitt Romney om præsident Barack Obama, som han vil udfordre til præsidentvalget til efteråret: - Til de millioner af amerikanere, som kigger sig omkring og ser job, de ikke kan få, og regninger, de ikke kan betale: I har ikke fejlet. I har en præsident, der har ladt jer i stikken. Men det vil ændre sig. Rick Santorum efter sine tre sejre og adskillige andenpladser på supertirsdagen: - I aften står det klart: Vi har vundet kapløb over hele landet imod alle odds. Da de troede, at jeg var færdig, blev jeg ved med at komme tilbage. Newt Gingrich efter sejren i sin hjemstat, Georgia: - Der er mange kaniner, som løber forbi. Jeg er skildpadden, der tager et skridt ad gangen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.