Det sagde de ved De Radikales landsmøde

Hermed udvalgte citater fra det radikale regeringspartis landsmøde i Nyborg lørdag.

Det sagde de ved De Radikales landsmøde

Klaus Frandsen, landsformand:

- Konceptet om hvedebrødsdage har vi sprunget over i denne regering.

- Vi er her ikke for at tale til de 10 procent, men for at vinde hele den værdipolitiske dagsorden.

*

Margrethe Vestager, partileder:

- Der er mange grunde til at være radikal. Og der er mange grunde til at være stolt af at være radikal. Sådan er det jo!

- Men det skal være hævet over enhver tvivl, at vi står bag regeringens politik, og de aftaler vi indgår, og vi forsvarer dem med oprejst pande. Også når det er svært.

- Vi er ikke nødvendigvis enige om alting. Sådan er det jo! Og jeg har haft mange gode kampe med Villy Søvndal. Både når vi var enige og uenige. Og jeg ser frem til det fortsat gode samarbejde med SF og deres nye leder.

- Men i deres iver efter at udstille regeringens fejl synes Venstre at have glemt deres egen politik. På det punkt har Lars Løkke meget tilfælles med Mitt Romney.

- Og selvfølgelig er vi også bedrevidende, ulidelige og selvfede. Sådan er det jo!

*

Per Bilde, Silkeborg:

- En centrumvenstreregering har ført en højrepolitik ligesom VK-regeringen. Den har ladet hovedparten af regningen betale af landets fattigste borgere.

*

Peter Hvid Jensen, Aså:

- På dagpengeområdet skal vi overveje at lempe de nuværende optjeningsregler.

*

Anne Grønlund, Dragør:

- Det kan ikke være rimeligt i et socialliberalt parti, at de ledige bærer den økonomiske, moralske og menneskelige byrde af arbejdsløsheden.

*

Aage Dahl, Spøttrup:

- Hvor længe holder SF i regeringen?

*

Morten Østergaard, videnskabsminister:

- Man kan med nogen ret beskylde os for at være farveblinde. Vi nægtede i opposition og regering at se politik som rødt eller blåt.

*

Solveig Halvorsen, Augustenborg, om skattereform med højrefløj uden højere boligskat:

- Det er en plet på vores sociale profil, som bliver svær at vaske af.

*

Kristina Siig, Skårup, om humanitært ophold til asylsøgere:

- Landsmødet skulle bede justitsministeren om at give en humanitær løsning.

*

Zenia Stampe, Hillerød:

- Jeg er vokset op i en ræverød familie. Mine forældre troede ikke på Gud.

*

Sander Jensen, Aarhus:

- Kære landsmøde. Jeg har en bekendelse: Jeg har engang været langtidsledig.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst