Lokalpolitik

Det ser ikke for kønt ud

Frederikshavnsvej er Hjørring bys vigtigste indkørsel og stedet hvor byens gæster så at sige bydes velkommen.

Frederikshavnsvejs Forskønnelse står på programmet, så snart den nye kommuneplan er på plads. Foto: Bente Poder

Frederikshavnsvejs Forskønnelse står på programmet, så snart den nye kommuneplan er på plads. Foto: Bente Poder

Bjergtagende smuk er den dog ikke, mener plan- og miljøudvalget, der har sat sig for at gøre noget ved det. - Vi vil tage kontakt til grundejere og spørge dem, hvad vi kan gøre. Bare en flytning af noget af skiltningen vil hjælpe helt enormt, mener udvalgets formand, Per Harfeld (V). - Vi må se om ikke vi kan finde en fornuftig balance og få fjernet noget af det værste. Med fælles hjælp og knofedt tror jeg det kan lade sig gøre. Vi skal gerne have grundejerne til at spille sammen med os, men jeg tror alle ønsker, at det hele ikke ender i hovsaløsninger, men i en pæn og nydelig indkørsel til Hjørring, siger Per Harfeld. Plan- og miljøudvalget mener dog at projekt "forskønnelse af Frederikshavnsvej" er så omfattende, at det ikke kan nå at komme med i den nye kommuneplan, der netop nu er under udarbejdelse. Udvalget har derfor besluttet, at der i kommuneplanen indarbejdes en kvote på 3000 etagemeter til liberalt erhverv ved Frederikshavnsvej. Det kunne f.eks. være advokathuse. Så behøver udviklingen ikke gå helt i stå, mens der arbejdes på en helhedsplan for Frederikshavnsvej. Dette arbejde igangsættes så snart kommuneplanen er vedtaget, og helhedsplanen ventes at kunne være færdig i løbet af 2010.