Det ser ikke så ”handicappet” ud

En spændende faglig udfordring for Skørping-arkitekt Kibsgaard

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bo­li­ger­ne er sto­reog lyse, og så kan man næs­ten ikke se, at de er spæk­ket med elek­tro­nis­ke hjæl­pe­mid­ler.Op­ga­ven har væ­ret at ska­be et hyg­ge­ligt hjem, så­dan somenh­ver øns­ker sig. FOTO: PER KO­LIND

SKØRPING:Om ganske kort tid er de otte handicapboliger på Gl. Skørpingvej 17 i Skørping klar til indflytning. Dermed er et langvarigt projekt omsider ved at nå målstregen, fortæller arkitekt Søren Kibsgaard, Skørping, som kom ind i billedet allerede for fem år siden, da Scleroseforeningen havde udvalgt Skørping som hjemsted for forsøget på at skabe en helt ny boligform for yngre handicappede. - Jeg tror, vi har holdt 200 møder på de fem år. I princippet er det hele ét stort eksperiment. Der er stort set ikke noget, der har været, som det plejer, når man laver et byggeri. Det giver selvfølgelig også en del bøvl, siger Søren Kibsgaard, men understreger: - Det har været meget spændende rent fagligt. Ingen maskinfabrik Udfordringen for ham har først og fremmest været at skabe en helhed, så boligerne blev lyse, venlige og imødekommende - samtidig med, at de er udstyret med de mest moderne hjælpemidler for handicappede, og at tilgængelighed er tænkt ind i alle dele af byggeriet. - Det behøver jo ikke at se ”handicappet” ud, siger Søren Kibsgaard og skynder sig at lede efter et andet udtryk: - Selv om for eksempel hele køkkenvæggen kan sænkes og hæves, så behøver det jo ikke ligne en maskinfabrik. Statens satspuljemidler har støttet forsøgsbyggeriet med fire millioner, som sammen med to millioner fra Scleroseforeningen og en halv million fra Helsefonden er gået specielt til udviklingsdelen af byggeriet. - En del af pengene er gået til mere plads. Normalt er der jo en grænse for, hvor mange kvadratmeter der må være pr. beboer i almennyttige boliger, men her har vi købt os til ekstra plads, fortæller Søren Kibsgaard. Det har selvfølgelig betydet, at man bedre kan komme omkring i boligen. Men også, at der er meget lyst, og at der har været plads til at gøre det hele lidt pænere. For eksempel ved at skjule skinner til hjælpemidler, som ikke alle beboere har brug for. Men eventuelt kan få brug for på et tidspunkt. I mellemtiden er man ikke tvunget til at ligge og stirre på det og blive ked af det alene ved udsigten. Badeværelse og køkken er udviklet i samarbejde med Pressalit Care, et dansk firma, der er førende inden for handicapvenlig indretning af især badeværelser. I dette projekt har de bevæget sig ind på køkkenområdet og har udviklet et nyt multifunktionelt system sammen med arkitekt Lone Storgaard. Etager og nærhed Søren Kibsgaard fortæller, at mange har undret sig over, at man i det hele taget har fundet på at bygge handicapboliger i to etager: - Nu var der heller ikke plads til at brede det ud her. Til gengæld kan vi så vise, at det kan lade sig gøre at bygge til handicappede, hvor der i øvrigt er liv. Det behøver ikke altid være på en flad mark uden for byen, siger Søren Kibsgaard. Byggeriet er i øvrigt kendetegnet af: - at skydedøre og flere af vinduerne kan åbnes og lukkes automatisk, - at der naturligvis er elevator, - at der ikke er dørtrin eller andre bratte niveauforskelle, - at også de udendørs omgivelser bliver optimalt tilgængelige med højbede og sansehave på en fælles terrasse foran fællesrummet med køkken, - at man kan rulle tørskoet til og fra parkeringspladsen, - at der bliver et skur til elscootere med stikkontakt til opladning og vaskeplads, - og endelig at beliggenheden giver nem adgang til blandt andet indkøbsmuligheder, bibliotek, biograf, KulturStationen og toget.