Dronninglund

Det ser sort ud med økonomien

Påkrævet med hjælp som fattig kommune

Mikael Klitgaard håber på hjælp udefra til den slunkne kommunekasse. Arkivfoto

Mikael Klitgaard håber på hjælp udefra til den slunkne kommunekasse. Arkivfoto

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:- Det ser sort ud, hvis Brønderslev Kommune ikke i år får 36 mio. kr. i finansieringsbidrag som i fjor, hvor den samlede pulje var på 3,5 milliarder kr. Det siger borgmester Mikael Klitgaard (V) efter at have været i København, for at forelægge kommunens genvordigheder omkring økonomien.

KL’s repræsentantskab, der består af blandt andet landets borgmestre, men også en række andre politikere, var indkaldt, for at drøfte forhandlingerne, der pågår mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Mikael Klitgaard gav forleden det samlede byråd en situationsbeskrivelse omkring de økonomiske udsigter.

Han slår fast, at Brønderslev Kommune ikke står alene med udfordringerne. Det gør de fleste kommuner.

- Det er jo en ringe trøst, at vi er i samme båd, siger Mikael Klitgaard.

Ifølge Mikael Klitgaard er forhandlingerne nærmest gået i stå.

- Jeg og andre borgmestre står fast på, at vi som et minimum skal have det vi fik i fjor. For vores vedkommende 36 mio. kr.

Foruden de 3,5 milliarder kr. i finansieringsbidrag, blev der i fjor 2,4 milliarder kr. i omprioriteringsbidrag.

Det er Mikael Klitgaards opfattelse, at pengene i fjor ikke blev delt retfærdigt.

Mikael Klitgaard og andre borgmestre gjorde opmærksom på, at der er udfordringer i forbindelse med de mange flygtninge, der er kommet til Danmark og ud i kommunerne.

Brønderslev-borgmesteren håber på en afklaring midt i juni af hensyn til den kommende budgetlægning.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.