Aalborg

Det sidste krudt blev fyret af

Krudtet måtte holdes tørt inde i Blokhusmuseet i går, da de himmerlandske sortkrudtskytter sendte en sidste salut til efterårsferien i silende regn.

Her er det Per Jacobsen fra Det Broderlige Danske Forlader Selskab, der fyrer en salve af. De larmende skytter har ellers sammen med indianere, cowboys og nybyggere samlet masser af familier til aktiviteter i Rebild Nationalpark i ugens løb. Rekorden blev slået på premieredagen sidste søndag, hvor 800 gæster kikkede forbi i det gode vejr. På sidstedagen i går satte regnvejret dog sit præg på fremmødet. Successen har givet Rebildselskabet mod på nye børnevenlige aktiviteter på fremtidige temadage i bakkerne.