Det sidste skridt på vejen mod en EU-forfatning

KØBENHAVN:I Bruxelles er de 105 medlemmer af EU-Konventet nået frem til målstregen for en ny EU-traktat, inden Konventets præsident, Valéry Giscard d'Estaing, fredag fremlægger det endelige udkast til en ny forfatning for EU. Forfatningen vil placere de 450 millioner EU-borgere under den samme overordnede lovgivning. Konventets opgave har været at forme og udfylde fremtidens EU, og tæt på målstregen har landenes repræsentanter indledt en sidste og heftig kamp for at få flyttet de sidste kommaer i teksten, inden det endelige udkast i næste uge fremlægges for EU's stats- og regeringschefer. Dermed er den varme kartoffel havnet på regeringschefernes skrivebord. Deres første opgave bliver at godkende konventets forslag til en ny forfatning på EU-topmødet i Saloniki fra den 20. til 21. juni. Denne øvelse kan på trods af visse interne problemer mellem EU-landene vise sig at være den mindst besværlige, for når regeringscheferne tager hjem fra den nordgræske by, står de over for et meget mere alvorligt problem, og det er at sælge forfatningsudkastet til borgerne i deres respektive hjemlande. Den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), ved på forhånd, at den hjemlige overtalelsesmanøvre ikke er den nemmeste i verden, og hvis han glemmer, at der i befolkningen er en vis portion skepsis over for et mere overnationalt EU, så behøver statsministeren ikke at gå mere end 10 år tilbage i tiden. Dengang i starten af 1990'erne afviste danskerne i første omgang Maastricht-traktaten, og hvis det kan hjælpe Anders Fogh Rasmussens hukommelse på gled, kan han fortsætte med at læse i aviserne fra år 2000 eller spørge sin forgænger på posten, Poul Nyrup Rasmussen, der tabte afstemningen om euroens indførelse i Danmark i år 2000. For Anders Fogh Rasmussen er Konventets arbejde og de præcise formuleringer i dets forslag af største politiske betydning, hvis budskabet skal gå rent ind hos danskerne. På forhånd er der flere forslag i udkastet, der kan give statsministeren problemer. Konventet har foreslået, at Den Europæiske Union skal have en egentlig præsident, og antallet af kommissærer i EU-Kommissionen skal reduceres, så kommissærposterne i fremtiden skal gå på omgang mellem medlemslandene. Det betyder, at der fremover kun skal være 15 kommissærer, og dermed kommer der til at "mangle" 10 kommissærer, når hele udvidelsen mod øst er på plads. Det problem løses ved, at EU udpeger 10 vicekommissærer, der dog ikke får nogen stemmeret i Kommissionen. Samtidig foreslås der en ændring af EU's formandskab, der i dag går på skift mellem landene for et halvt år ad gangen. Fremover skal flere lande dele formandskabet for at begrænse arbejdsbyrden, mens den kommende EU-præsident skal lede arbejdet på topmøderne, som der normalt er fire af om året. Dertil kommer en forenkling af stemmereglerne i Ministerrådet, som betyder, at ministrene kan træffe flertalsafgørelser, hvis halvdelen af medlemslandene og mindst 60 procent af EU's samlede befolkning støtter en beslutning. I dag skal der to tredjedele af stemmerne i Ministerrådet til at sikre et flertal. Som en sidste, men ikke ubetydelig detalje skal EU fremover have en decideret EU -udenrigsminister, der skal styrke den fælles forsvars og sikkerheds politik i EU. Den tidligere EU-kommissær og regeringens medlem af konventet, Henning Christophersen, sagde i sidste uge, at resultatet er tilfredsstillende for EU's små lande, fordi reformen ikke svækker Kommissionen i forhold til EU's Ministerråd, som er regeringernes institution. Den tyske kansler, Gerhard Schröder, og den franske præsident, Jacques Chirac, mødtes i tirsdags i Berlin, og her blev de enige om at støtte Konventets forslag til en ny traktat uden reservationer. Den samme opbakning kan Giscard d'Estaing ikke forvente at finde i Storbritannien, der modsætter sig hans forslag om at begrænse vetoretten. Briterne er heller ikke begejstrede for udsigten til, at flere afgørelser skal træffes med et kvalificeret flertal, der kan komme på tværs af de nationale interesser. Den britiske regerings repræsentant i Konventet Peter Hain konstaterer over for det franske nyhedsbureau AFP, at "det ser ud til, at der er konsensus omkring 80 til 90 procent af Konventets udkast, men de resterende 10 procent er virkelig hårde emner, som vi skal diskutere på regeringskonferencen". Regeringskonferencen starter til oktober 2003 og slutter i foråret 2004. Herefter skal EU's stats- og regeringschefer have et endeligt udspil klar til en ny EU-forfatning. Indtil videre kan Valéry Giscard d'Estaing, Anders Fogh Rasmussen, Gerhard Schröder og de europæiske EU-skeptikere sove roligt uden at frygte folkets dom. Indtil 2009 lever de 450 millioner EU-borgere under Nice-traktaten. Men selv om der er god tid for regeringscheferne, så har kampen om fremtidens Europa taget et nyt skridt med EU-Konventets forfatningsforslag. /ritzau/