Det sidste vrid med gulvkluden

Exit for Inger og Brotti Rasmussen

ASTRUP:Et hurtigt blik rundt i lokalet, levner ingen tvivl: Pokaler, plakater og idrætsblade hører hjemme i ethvet klubhus, og oven på et af skabene står tilmed et par fodboldstøvler; sorte og i ret, fin stand, men vender man dem, viser de sig at være fra en svunden tid. Små søm titter frem fra de slidte knopper, og det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at man sikkert har krydret sit smertensudbrud med bandeord fra værste skuffe, hvis man i sin tid er blevet stemplet af disse søm-holdige fodboldstøvler på det ene skinneben. - Vi gik til den, da vi spillede fodbold dengang. Jeg tror ikke, der var så meget teknik, som i dag, og der var da nogle gange, hvor man næsten ikke kunne kravle ud af sengen dagen efter, man havde spillet kamp, lyder det fra 79-årige Aage Rasmussen, bedre kendt som Brotti. Bold, nål og tråd Fodboldstøvlerne er ganske vist ikke hans, men han kender designet fra sin egen, aktive karriere som fodboldspiller i den lokale idrætsforening - og udover søm i støvlerne var det en tid, hvor man sprang op på cyklen og eksempelvis cyklede mod Tornby, når Astrup skulle spille på udebane, så var man også varmet godt op, når man ankom til kampen. Det var med andre ord en tid, som var fattig på både piveri og benskinner; bolde var der heller ikke mange af, så når syningen på læderkuglen var ved at gå op, tog man bolden hen til altmuligmanden, der kunne gøre den kampklar igen med nål og tråd - det var vist nok den lokale cykelhandler, som havde mange evner. Han kunne således også klare en rask klipning, men tit havde han lige rodet med en cykelkæde, så studsningen medførte ofte, at man havde olie i hele femøren efterfølgende, husker Brotti. Tre-holds vask De seneste mange år har han og hustruen Inger været aktive i Astrup-Sønderskov Idrætsforening, men ikke med hånd- og fodbolde. Ægteparret har stået for rengøring og gulvvask i både klubhus og hal fra de to bygninger blev opført i 80’erne, men fra årsskiftet er det slut. Inger og Brotti takker af på grund af alder, og fordi gemalens bentøj ikke længere er, hvad det har været. - Gulvmaskinen er begyndt at løbe fra ham, siger Inger Rasmussen, der i modsætning til Brotti ikke er opvokset i Astrup. Hun stammer fra Sdr. Harritslev og kom til Astrup for at være pige i huset hos det gamle brugsuddeler-par. På et tidspunkt rendte de to ind i handen på idrætsbanerne, og de senset 48 år har de haft papir på hinanden. Foruden rengøringen har Inger Rasmussen også indtil for nylig vasket fodboldtøj for hele tre forskellige mandskaber. Hun medgiver, at det ikke altid er sket med den største fornøjelse. - Jeg har da engang imellem tænkt, at nu må det ha’ en ende, erkender Inger Rasmussen, som har vasket siden 1970 - og nu er opgaven da også uddelegeret til tre forskellige vaskekoner. Får rørt sig Ægteparret er i hal og klubhus hver eneste dag, og nogle gange er der mere at se til end andre. - Jeg synes egentlig, at de fleste er flinke til at rydde op, og hærværk har der heller ikke rigtig været noget af, selv om der selvfølgelig er sket lidt engang imellem, siger Inger Rasmussen. - Og det er ikke bare sure pligter, påpeger Inger Rasmussen: - Vi er jo kommet til at kende en masse mennesker - og samtidig fået os rørt lidt. Efter nytår er det meningen, at Svend Erik Christensen, hallens formand, og hustru skal overtage Inger og Brottis opgaver fuldt ud. Hvile eller have? Selv om Brotti ikke render rundt på fodboldbanerne mere, har han ikke sluppet fodbolden. Det bliver til en del timer foran skærmen, når eksempelvis Champions League-kampene fløjtes igang, og er man er spillernatur, har Brotti såmænd også et lille staldtips. - Jeg tror, at Real Madrid vinder turneringen, men de bliver skarpt forfulgt af Manchester United, lyder spådommen fra Brotti. Der er flere bud på, hvad det nye år bringer for ægteparret, der ganske vist stadig skal passe på nøglen til klubhuset, ligesom Inger Rasmuusen regner med at skulle hjælpe til i cafeteriet. Mens Brotti mener, at det nu er på tide at hvile sig lidt, når hallen ikke længere kalder, minder Inger ham om, at de har en stor have...