Lokalpolitik

Det sjuskede demokrati

Vi har det såkaldte repræsentative demokrati.

Bent Øberg

Bent Øberg

Vælgerne udpeger de politiske beslutningstagere - som handler på vore vegne og på valgdagen står til regnskab og ansvar for de handlinger og beslutninger, som de træffer. Det lyder helt fint og flot. Men det forudsætter jo, at vi - vælgerne - ved, hvad det er, der besluttes i de folkevalgte råd og udvalg. Sommetider endda også helst før afgørelserne træffes. For der er næppe et eneste politisk parti, som ikke i deres programerklæringer understeger, at de går ind for både offentlighed og borgerinddragelser. Virkeligheden er ofte en helt anden. Det kendes f.eks. i Aalborg Kommune. Hvor man kan opleve, at der dukker den ene besparelse og driftsbeskæring efter den anden op. Hvor anskrig fra borgere - ja, selv fra de involverede politikere - mødes med forklaringer om, at den slags ikke bør overraske. "For det var jo med i det budgetforlig, som alle var enige om!" Værst i erindringen står nok den forargelse, som byrådspolitikere fra både S og SF gav fuld udblæsning, da der lød protester fra det borgerlige mindretal mod, at nogle arvede millioner fra Hals blev overført til at virkeliggøre borgmesterens barndomsdrøm om en cykelbro hen over Limfjorden. Det var vi jo enige om ikke skulle frem, forklarede en SF-rådmand på et åbent byrådsmøde. Indigneret tilføjede hun, at nu var hun blevet så skuffet, at hun ikke mere ville indgå hemmelige aftaler med Venstre og De Konservative. En klar og utvetydig bekendelse: Der indgås som noget helt selvfølgeligt hemmelige millionaftaler, hvor kravet er, at man holder kæft, hvis man vil bevare den politiske troværdighed. Hvor ynkeligt. Alle lod sig indskibe i et projekt, der nu udvikler sig med million efter million. Man kan kun opfordre til, at de budgetforhandlinger, der går i gang her efter sommerferien, bliver langt mere gennemsigtige. For der var jo engang, hvor partierne åbent lagde forslag og ændringsforslag frem. Debatterede dem punkt for punkt - og foretog afstemninger om hver enkelt post, hvor der ikke var fuld enighed. Dengang kunne man følge, hvem der foreslog hvad - og hvem der stemte for og imod. Hvordan er det kommet så vidt, at hele denne procedure - anskueligheden, åbenheden i budgetprocessen og ikke mindst borgernes mulighed for indsigt i budgettets tilblivelse - var en selvfølgelighed?! Var det, da den kommunale forvaltning udviklede de såkaldte orienteringsmøder til fora, hvor man bag lukkede døre - uden referater og uden egentlige beslutningskompetencer - i al kammeratlighed afgør, hvordan kagerne skal skæres, inden man går ud i lyset? Det skal nok være lovligt. Men udtryk for demokratisk åbenhed er det næppe. Man kan kalde det for "det sjuskede demokrati". Udtrykket blev forleden anvendt af Louise Faber, da hun tog initiativ til dannelsen af "Borgerbevægelsen mod en motorvej mellem Nørresundby og Aalborg V". Hun opponerer mod, at den offentlige høring, hvor borgerne kan tage stilling til (og gøre indsigelse mod) Vejdirektoratets VVM-redegørelse omkring projektet, finder sted midt i sommerferien. "Det huer mig ikke, at der sådan sjuskes med demokratiet", sagde Louise Faber. Motorvejen - den tredje Limfjordsforbindelse - vil, såfremt der vælges andre løsninger end en fordobling af den eksisterende tunnel mod øst, trække nye voldske motorveje gennem Aalborg og spalte hele vestbyen til atomer. Der skal tages stilling til århundredets største offentlige anlægsprojekt i Nordjylland. Uden at lokalpolitikerne i den nordjyske "hovedstad" har meldt deres holdning ud. Ud fra den betragtning må man give Louise Faber ret i, at der sjuskes i det lokale demokrati, Hvis hendes nye borgerbevægelse får vind i sejlene, kan den blive en faktor, der skaber tiltrængt bevægelse i det lokalpolitiske billede. Der er andre tegn på opgør eller oprør mod det bestående. I Nørresundby-området er de handlende og sundbynitterne i det hele taget ved at komme op på dupperne i protest mod, at der også her nu skal kradses penge i kommunekassen via parkeringsafgifter, som man hidtil har været friholdt for. Ganske enkelt fordi der aldrig har været parkeringsproblemer på Aalborgs solside. Forklaringen om, at p-afgifter skal tjene til at adfærdsregulere bilisterne, må for længst være droppet. Med de ansvarlige politikeres direktiver til den kommunale parkerings- og brandchef om, at hans p-vagter nat og dag skal jagte parkerede biler på pladser, gader og villaveje, er der reelt tale om en ekstra kommuneskat. Man erindrer vel den kommunale hjemmehjælper, som under nattebesøg hos en klient blev malket for en 500 kr.-seddel. Jagtens udvidelse til Nørresundby kan være dråberne, der får bægeret til at flyde over. Det kan give overraskelser for de døve og blindfoldede politikere. Sker det, vil det bestemt ikke være en uvelkommen antastelse af det sjuskede demokrati. BENT ØBERG bor i Aalborg og er uddannet journalist med en fortid på 27 år i A-pressen og medarbejder på Jyllands-Postens Aalborg-redaktion 1981-93. I dag konsulent og politisk kommentator.