Det skal de synge i semifinalen

Fredag underholder X Factor-stjernerne med sange efter seernes valg. Læs her hvilke

Seerne har talt. Efter en seerafstemning på dr.dk/xfactor er det besluttet, hvad de fire resterende X Factor-deltagere skal synge ved fredagens semifinale, hvor de kæmper for overlevelse. Og en plads i finalen. Den officielle liste ser således ud: Babou: Justin Biebers "Baby Baby" Sarah: Pinks "Fucking Perfect" Patricia: Bonnie Tylers "Total Eclipse of the Heart" Annelouise: Alicia Keys's "Empire State of Mind" Sidste fredag røg tvillingerne Rikke og Trine ud, som den sidste af Pernille Rosendahls tre grupper. Først mistede hun DeeVibez og derefter JR. Blachman har tidligere vinket farvel til en af sine solister over 25 år; Ercan, og også kun en af Cutfathers solister under 25 år, Rasmus, er røget ud. Seerne bestemmer dog ikke alt. Deltagerne skal synge to sange hver, hvor den sidste vælges af dommerne. Disse sangvalg er fortsat hemmelige.