Det skal også swinge i 2012

Bogeyman Band spiller for 8. januar i bowlingcentret i Thisted

Bogeyman Band - spiller op til dans i Bowl'n'Fun igen søndag 8. januar. Arkivfoto: Diana Holm

Bogeyman Band - spiller op til dans i Bowl'n'Fun igen søndag 8. januar. Arkivfoto: Diana Holm

I januar 2011 sørgede Bogeyman Band med René Nørskov i spidsen for, at swingglade thyboer kunne komme ind i det nye år med manér. Sådan skal det også være i 2012, synes bandet, der arrangerer en ny omgang nytårs-swingparty i bowlingcentret Bow'n'Fun. Det foregår søndag 8. januar fra kl. 15. Det 15 mand m/k store Bogeyman Band står igen for en stor del af musikken. Desuden genskabes det gamle Thy-band Climax til lejligheden. Climax består af Ole Mygind (piano), Jens Villadsen (bas) samt René Nørskov på sax. Endelig medvirker Aarhus-orkesteret Martin Jønsson & Friends, en trio med et repertoire, der spænder fra rock'n'roll til blues og jazz. Bandet består af martin Jønsson (piano og orgel), Jørgen Messel (guitar) samt Mads Andersen på trommer. Bogeyman Band har eksisteret siden 1993 og udspringer af musikskolen i Sydthy, hvor bandet stadig øver. De 15 amatørmusikere tager rundt og spiller - mest for fornøjelsens skyld. Men fra tid til anden kommer der også lidt penge i den fælles kasse. Den blev brugt til at dække det beskedne underskud, den første udgave af som nytårs-swingpartyet endte med. - Vi vil helst, hvis det kan rende rundt. Men det er ikke meningen, at vi skal tjene penge, siger René Nørskov. - Vi håber at folk vil komme og hygge sig. Og danse - eller bare sidde og nyde musikken. Og der er mulighed for at købe en buffet. Blandt medlemmerne er Dina Frost, som optræder som sangsolist i Bogeyman Band - når hun ikke spiller altsax.