Ældreforhold

Det skal være en menneskeret at slippe for røg

HENSYN:I NORDJYSKE Stiftstidende skrives for tiden om de ældre, som udsættes for rygning i de ny- eller ombyggede plejeboliger, hvor beboerne har lejekontrakt og også betaler husleje for fællesarealerne, modsat de gamle plejehjem, som enten er kommunale eller selvejende. Det bør (læs: skal) være en menneskeret at være fri for røg, hvad enten man ikke ønsker eller tåler røg. Uanset, hvor meget jura der henvises til eller man på anden måde forsøger, at få beboerne til at træffe beslutning om dette eller eventuelt at indrette et rygehjørne, så løser det ikke den problemstilling, som rygning er. Det vil aldrig kunne være et realistisk, reelt eller demokratisk beslutningsgrundlag at bede plejehjemsbeboere tage stilling til. Derfor er det heller ikke rimeligt, at der skal besluttes i de enkelte bofællesskaber, bruger- pårørenderåd eller andre råd, om der må ryges i fællesarealerne. Ofte består disse råd af de få eller stærke brugere, som tillægges en kompetence, som vil gå ud over de mange eller svage brugere, som ikke er i stand til at sige fra. Det vil altid være de stærkest repræsenterede, som træffer afgørelsen. Alle beboere både rygere og ikke-rygere betaler husleje for fællesarealerne til, så selvfølgelig skal de også have mulighed for at benytte disse lokaler. Om der er mange eller få rygere eller hvor meget der ryges er ganske uden betydning. Et indrettet rygehjørne ligeså. Selv med udsugning vil der være røg. Røg er altså røg og kan man ikke lide eller tåle den, så er det uden betydning, hvor meget eller lidt røg, der er. For at tilgodese alle parter bør det derfor være et krav, når der ombygges eller bygges nyt, at man indretter et rygerum i en del af fællesarealerne og det bliver indføjet, som en del af kravenei byggeprogrammet. De boligselskaber, som står som ejere vil slippe for mange efterfølgende problemer om rygning/ikke rygning. Ved at følge lovgivningen fra Folketinget om at sikre røgfrie miljøer i bygninger, hvortil offentligheden har adgang, vil et boligselskab som ejer udsende positive signaler om, at man tager hensyn til alle parter og ikke diskriminerer eller forsøger at lave noget beboerdemokrati udfra et urealistisk beslutningsgrundlag.